Aladdin

Af: Christian Riis Jensen
Remake af tegnefilmen ”Aladdin”, men filmen skuffer fælt, selv om Will Smith gør sit yderste som Genie. Disney har desværre i denne version tabt den afholdte magi fra originalen.

STOP MENS LEGEN ER GOD

Alle har på et eller andet tidspunkt set Disneys tegnefilm "Aladdin", eller også kender man i forvejen historien. Derfor er der rigtig meget at leve op til for Disney i denne film. Og det er ikke uden slemme fejl, at Aladdin er blevet genskabt i live action. Filmen skuffer slemt, når man tænker på, at den originale tegnefilmsversion er halvanden time lang, og den her er lige over to timer lang. Filmens længde har ikke givet større dybde på nogen områder. Tværtimod er det tydeligt, hvor meget de har måttet skære fra og udelade i stedet.

Fim uden magi
I år 2019 bør det forventes, at en film med et budget på over 180 mio. dollars i hvert fald har de helt grundlæggende computeranimationer/CGI på plads. Især i en Disney-film der omhandler magi i Arabiens ørken. Men det formår de ikke engang at gøre, så det overbeviser.

I år udkom Avengers: Endgame, og man må formode, at 90% af den film er computeranimeret/CGI. Men forskellen er, at man sluger "Endgame" råt, og man tænker ikke engang over, at det er computeranimation. I "Aladdin" fangede jeg mig selv i til tider at sidde og tænke på, hvordan jeg ville gøre det anderledes, og hvor billigt de er sluppet om ved det.

Will gør sit yderste
Det er helt tydeligt, at Will Smith gør sit absolut ypperste for at leve op til Robin Williams’ eftermæle som Genie. Men karakteren ender simpelthen som noget forvirrende rod, hvor det bedste langt fra opvejer det værste. Det er en tornado af kaos, når filmskaberne prøver at imitere den hurtige og energiske side af Genie og hans magi, som den var i tegnefilmen. Will Smith skulle bare have haft lov til at give rollen som Genie sit eget præg. Det bedste ved Will Smith er, når han skruer op for charmen, og man kan fornemme noget af det karismatiske og velkendte, som folk elsker ham for. Genie får sig overraskende nok en romance, men den føles lige så irrelevant og ligegyldig, som da klokken Cogsworth i Disneys remake af Skønheden og Udyret skulle vise sig at være homoseksuel.

I forhold til Genie - filmens comic relief - der ved hjælp af sin magi sætter skub i sagerne, er det vigtigt med en lige så ond og intimiderende skurk, som Jafar i filmen. Desværre er Jafar-karakteren en katastrofe, for de har castet en helt forkert skuespiller til rollen, og han virker mere som en indebrændt teenager end en ondskabsfuld skurk.

Musikken løfter filmen
Hvis der er noget, Disney har som varemærke, så er det musical. Børn og barnlige sjæle har et hav af sange, som de kan synge med på. Den originale "Aladdin" har nogle højtelskede og ikoniske sange, såsom”En ven som mig og ”Et helt nyt liv. Musikdelen rammes dog rigtig fint i denne version. Musikken bidrager med både underholdning og fordybelse.

På det flyvende tæppe i den originale tegnefilm kommer de omkring Sfinksen i Egypten, samt et oldgræsk og et traditionelt kinesisk tempel. I denne version, bliver det til gengæld en flad fornemmelse, før de til sidst vender tilbage til Agrabah.

Filmskaberne har svært ved slippe tanken om, at et remake helst skal være 100% som originalen. Der er imidlertid nogle ting, som fungerer i en tegnefilm, mens de samme ting ikke fungerer med rigtige mennesker. Da tegnefilmen "Aladdin" blev lavet, tegnede man stadig billederne i hånden. Derfor er alting mere eller mindre tegnet med klare farver og skarpe linjer. En meget klassisk Disney-stil, som hører den tid til. I dette remake, er det gået galt med designet. Alting er skinnende rent, og tøjet har ikke det mindste spor af sand eller snavs, selvom vi befinder os i en arabisk ørken.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---