Afsløringen

Af: Carsten Riis Jensen
Egyptisk født amerikaner mistænkt for terror udsættes for tvivlsomme forhørsmetoder.

"Jeg har lige overværet min første tortur." Sådan siger den unge, uerfarne CIA-analytiker og nyindsatte forhørsleder Douglas Freeman, da han pr. telefon kommunikerer med lederen af CIA's forhørsafdeling i USA. Til dette svarer hun: "USA bruger ikke tortur."

Dette udsagn rammer meget godt, hvad filmen "Afsløringen" handler om: De yderst tvivlsomme forhørsmetoder, som USA efter sigende indførte efter bombningen af World Trade Tower i 2001. Frygten for terror og befolkningens krav om handling og hævn førte til den skærpede forfølgelse af alle med bare den mindste smule kontakt til ekstreme islamiske grupper samt skærpede – for ikke at sige torturlignende – forhørsmetoder.

Historien i filmen fokuserer på konsekvenserne af en selvmordsbombeaktion i Nordafrika. En af personerne bag bomben, en Al Queda-terrorist, har angiveligt ringet en enkelt gang til en egyptisk født amerikaner, Anwar El-Ibrahimi. Denne Anwar, som er lykkelig gift med en amerikaner (Reese Witherspoon), anholdes i en lufthavn, da han er på vej hjem fra en konference. Hvad han herefter kommer ud for af forhørsmetoder, herunder tæsk, elektrisk stød, mørkelagt celle, osv., fylder meget af filmen. Det er barsk og ubehageligt at overvære. I forbindelse med afhøringerne af Anwar ankommer førnævnte Douglas Freeman for at være observatør. Da han ser, hvordan afhøringerne foregår, og da han selv mener, at manden er uskyldig, forsøger han at komme i kontakt med den afdeling i CIA, som står bag disse forhør. Det samme gør Anwars kone, som intet har fået at vide om bombeaktionen, og som ikke aner, hvorfor hendes mand ikke er kommet hjem til USA fra konferencen.

I filmen hævdes det, at USA har indført disse forhør for på et tidligt tidspunkt at forhindre terrorhandlinger. Man finder frem til folk, der har selv den mindste kontakt til ekstreme muslimske grupperinger, hvorefter man meget brutalt, over få dage, nedbryder personen mentalt og fysisk, for at få en hurtig tilståelse. Dette er den politiske baggrund for filmen "Afsløringen".

Samtidig er det historien om de familiemedlemmer, som ikke aner, hvor deres ægtefæller eller forældre er blevet af. Afhøringerne holdes nemlig hemmelige for offentligheden – på samme måde som de danske frihedskæmperes likvideringer af danske nazi-sympatisører (jf. Flammen og Citronen).

Det afsløres på intet tidspunkt i filmen, om egypteren Anwar rent faktisk er skyldig. Det er sådan set heller ikke vigtigt. Det vigtige for filmen er at afsløre, hvad bl.a. CIA har gang i rundt omkring i verden. Som sådan er filmen vigtig – og den er værd at se, også for sine rent filmiske virkemidler og gode skuespil.

Der er imidlertid, i mine øjne, ikke tale om en speciel god film. Ganske vist har instruktøren forsøgt at spinde nogle gode historier sammen til et hele, men den bærer alligevel for meget præg af at være motiveret af et bestemt politisk standpunkt.

---