Afrikas dronning

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup
Båden holder sig lige oven vande i denne klassiker, hvor kun skuespilpræstationerne holder dampen på kedlerne.

Et indblik i en anden stemning og en anden tid. Ganske enkelt. Derfor kommer "Afrikas dronning" på mange måder til at virke som et fortidslevn, der må se sig overgået af eftertiden. Handlingen er simpel: Den retskafne pebermø, missionæren Rosie (Katharine Hepburn), samles op af den midaldrende kvartalsdranker, Mr. Allnut (Humphrey Bogart), i en afrikansk landsby, efter at onde tyske soldater har brændt byen ned under urolighederne i første verdenskrig. De tager flugten i flodbåden Afrikas dronning for at nå i sikkert farvand. Hermed starter et klassisk road/river movie eventyr med både interne og eksterne udfordringer.

Det er således et sandt karakterstudie, hvor al handling udfolder sig i samspillet mellem Hepburn og Bogart, og den del fungerer. Rosie har sine udfordringer med Allnuts alkoholisme og døgenigt tilværelse. I kraft af hendes kvindelighed, patriotisme og kristne tro får hun Allnut overbevist om at sejle til angreb mod den tyske krigsbåd. Det er i kraft af hendes stædighed og faste tro, at missionen fastholdes. I takt med, at eventyrlysten vokser i dem begge, bliver Rosie  en adrenalinjunkie, og Allnut bliver handlekraftig.

Denne film er enormt karakterbåren. Og det element lykkes. Bogart og Hepburn gør det fremragende (Bogart modtog desuden en Oscar for hovedrollen), og den spirende romance mellem et midaldrende par er kærkommen i en tid, hvor kærlighedsidealet på film ofte skildres langt mere på det ydre.

Rent teknisk er det jo en ældre sag, som må være undskyldningen for de kiksede green screen klip og ufrivillig morsomme dyrebilleder. Filmen har sikkert været flot udført dengang, men det er ikke her, man skal forvente en filmisk åbenbaring.

Vores anke ved filmen står dog primært i den sammenkobling, der forekommer mellem patriotisme og den kristne tro. Filmen er baseret på en bog af C.S. Forester fra 1935, og det var som bekendt en tid, hvor den kristne tro og så kærlighed til fædrelandet blev blandet sammen. Til filmens forsvar ser vi dog også, hvordan simple mennesker, der i stålsat tro får hjælp fra Gud, når tingene ser håbløse ud.

Hvis du er til det mere nostalgiske fra en mere simpel tid, så kan du trygt tage med på en sejltur med Afrikas dronning. Om ikke for andet så for at se de herlige scener med det oplagte par, teselskabsscenen eller hængningsscenen mod slutningen. En film med sine lyspunkter, men dog lidt for simpel og ikke en dronning værdi.

---