Ærens dage

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen
Fire nordafrikanske venner melder sig i den franske hær for at kæmpe mod nazisterne.

Den flere gange prisbelønnede "Ærens dage" er en af de film, der ønsker at kaste lys over et af historiens mere ukendte hjørner. Filmen bygger på de helt autentiske fakta fra anden verdenskrig, hvor Frankrig rekrutterede en del af sine soldater i sine nordafrikanske kolonier. Men da ørkenkrigen var ovre, var der stadig brug for soldater, så de nordafrikanske franskmænd blev sejlet til Europa for at deltage i krigen mod nazisterne.

I filmen følger vi fire venner, som melder sig til den franske hær af forskellige grunde. For nogle af dem handler det om at kæmpe for frihed; for andre er det chancen for et anderledes liv end det, der er muligt på det afrikanske kontinent i 1940-erne.  Der er ganske enkelt, som der altid har været, karrieremuligheder i den franske hær.

Mødet med Europa bliver mødet med en helt anderledes kultur, med kvinder, hvis frimodighed er noget anderledes end i det muslimske Nordafrika; med en velstand og med frihedsrettigheder, som er helt anderledes end i deres besatte hjemlande. Men hurtigt finder de fire venner ud af, at der er forskel på folk. De afrikanske soldater har slet ikke samme rettigheder og muligheder som de franske.

Det er underligt at se de fire venner kæmpe for et land, der ikke er deres, men som de ikke desto mindre hylder med nationalsange. Det er endnu mere rystende at blive mindet om, at der er tale om en sand historie om mennesker, der kæmpede og medvirkede til, at nazismens åg kunne løftes af Europas skuldre, men som slet ikke fik den tak, de fortjente. Dermed er Rachid Boucharebs film også et politisk indlæg i en intern fransk debat. Men det betyder ikke at filmen ikke har noget at sige os, der er lidt på afstand. Personportrætterne af de fire lykkeriddere er stærke billeder af mennesker, der sætter alt på et bræt – og taber. Kombineret med den samtidigt både ufattelige og gribende historie er "Ærens Dage" et godt bud på en film, der på en anderledes måde sætter krigens lidelser i perspektiv. De fire soldater er på fremmed jord, på fremmed mark, overladt til sig selv, kæmpende i blinde mod en fjende, de ikke kender og forstår. Denne ubarmhjertighed er allestedsnærværende på vores jord og har ikke ændret sig til det bedre siden 1945.

---