A som Akeelah

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Af: 09
Akeelah er dygtig til at stave, og ved at øve sig bliver hun så dygtig, at hun vinder den ene konkurrence efter den anden.

Dygtige børn keder sig i skolen, siger man. Sådan har 11-årige Akeelah det. Hendes lærer udfordrer hende så til at deltage i en stavekonkurrence. Først siger hun nej, for så vil de andre endnu mere betragte hende som en nørd. Men i respekt for sin afdøde far, der kunne lide at spille scrabble, vælger hun at sige ja. Akeelahs mor vil ikke høre tale om, at hun deltager. Vi får senere at vide, at moren har sine grunde til at sige nej.

Akeelah må derfor øve sig på staveord i smug. Skolens inspektør får det arrangeret, så hun får undervisning ved professor Larabee. Han er streng, men giver hende nogle gode teknikker til at lære stavning. Akeelah bruger mange timer på at øve sig, og det er nær ved at koste hende venskabet med en veninde. Akeelah når med i vindergruppen den ene gang efter den anden. Hun kommer på tv, men hun formår at holde hovedet koldt. Hun betragter sine konkurrenter som venner og er afklaret med hensyn til, at det er okay, hvis ikke hun vinder, selv om hun har en drøm om det.

Både Akeelahs mor og professor Larabee har nogle lig i lasten, som de ikke har fået bearbejdet. Og filmen viser, at det uberettiget kan gå ud over andre.

Vi ville uden tøven give filmen fire stjerner, hvis den havde været på dansk. Stavningen fylder så meget i filmen, at det simpelthen ikke fungerer ordentligt at oversætte det. Stav til "doubt" oversat: t-v-i-v-l. Det er selvfølgelig en rigtig oversættelse, men det er jo ikke de samme ord, der er svære at stave på engelsk og på dansk. Efterhånden, som hun kommer højere op i konkurrencen, er det mest fremmedord, som hedder ca. det samme på engelsk og dansk, så vi alle sammen kun kender få af ordene - fx ratatouille! og Ørsted! Vi vil mene, at filmen i Danmark først har interesse for juniorer og opefter, fordi meget af handlingen er stavningen.

I Amerika er stavekonkurrencer populære. Herhjemme kender vi konkurrencer for juniorer fx fra "Scenen er din". Her gælder det også om at finde balancen mellem at have forventninger til, hvor langt juniorerne kan nå, og så at erkende, at det ikke er "verdens undergang", hvis ikke man vinder.

Voksne kan reflektere over nødvendigheden af at komme overens med sin fortid og vigtigheden af i mange tilfælde at forklare barnet, hvorfor man siger nej til noget, det spørger om lov til.

---