A Quiet Place: Day One

Af: Christian Thomsen
Er det værd at kæmpe for livet, hvis man er dødeligt syg? En spændingsfilm, hvor handlingen finder sted før de to foregående ”A Quiet Place”-film.

TRE PÅ STRIBE 

Jeg er én af dem, som rigtig godt kan lide en origin-historie. Altså, hvordan blev Batman til Batman, hvordan kunne jorden blive overtaget af aber, og hvad skete der egentlig den dag, verden blev angrebet af de lyd-sensitive dræbere i ’A Quiet Place’-universet? Det er den type historie, der dukker op, når en franchise har haft et par succesfulde film, og folkene bag ønsker at ride videre på bølgen. Ofte er det 2’ere eller 3’ere, og det kan man som regel mærke på historien. Den gode fortælling, den som var spiret frem hos en manuskriptforfatter, og som er årsag til filmens opståen, er for længst fortalt, og nu skal der ’findes på’, så man kan få en ny succesfilm i biografen. På trods af, at det ofte (ikke altid) er sådan, synes jeg, det er spændende at følge med i udviklingen af helten/skurken/katastrofen eller hvad det nu er, der skal udforskes i en given film. Derfor var jeg også spændt på at se, om ”A Quiet Place: Day One” kunne leve op til sine forgængere A Quiet Place og A Quiet Place: Part two, som begge havde leveret en god historie.

Nye ansigter - samme tema
De to foregående film har haft Emily Blunt i hovedrollen, og vi har fulgt hendes families kamp for overlevelse. Det er særligt den stærke, selvstændige kvinde, der har været et af de temaer, der stod mest tydelig frem. Emely Blunts karakter har stort set skullet klare sig selv i denne ny verden, hvor farerne lurer alle vegne, og hvor de ’stærke’ mænd forsvandt én efter én. I denne film er det nye ansigter, vi møder. Lupita Nyong’o og Joseph Quinn spiller de to hovedrolle, og er stort set de eneste karakterer, vi følger i filmen.

Lupitas karakter, Samira, er dødeligt syg og bor på et hospice/plejehjem. Hun tager med på en tur til teatret, og det er her, byen bliver angrebet af monstrene. Alt er efterfølgende kaos, og menneskene forsøger at søge sammen og lave en plan for overlevelse. Samira vil klare sig selv, men får ufrivilligt følgeskab af Eric (Joseph Quinn), som ikke aner sine levende råd, og er bange og alene.

Deres tur gennem byen og deres forhold til hinanden er omdrejningspunktet i filmen. Den handler som sagt om stærke kvinder, men også om sammenhold og selvopofrelse. De udvikler et fint og troværdigt forhold, og man bliver grebet af den omsorg, de får for hinanden. Samira kæmper for livet, selvom hun groft sagt kender sin egen udløbsdato. Men undervejs lærer hun, at der er lige så meget værdi i at kæmpe for andre.

Gys - men ikke for gyset
Filmene har fået mærkatet ”gyser” eller ”horror”. Det har jeg undret mig lidt over, da ingen af de tre film i serien er særlig gysede. ”Thriller” passer bedre. Filmen er opbygget af sekvenser, hvor spændingen stiger og stiger for at kulminere i en scene (ofte med et jump-scare), hvor hovedkarakteren med nød og næppe undslipper. I næste scene begynder opbygningen igen, og sådan fortsætter det gennem hele filmen. Okay, måske ikke helt så skematisk, men tæt på. Det lyder måske lidt trivielt, men det opleves ikke sådan. Scenerne er spændende, og det personlige drama i midten giver dem ekstra kant.

”A Quiet Place: Day One” fungerer fint som spændingsfilm, og som ’første’ film i serien. Historien er troværdig ift. det univers, de to foregående film har etableret. Dramaet som udspiller sig midt i historien, er nærværende og rørende, og at det kun udspiller sig mellem to karakterer i denne film, gør det kun stærkere.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---