A Christmas Carol (2009)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Charles Dickens' klassiske juleeventyr er over os igen – denne gang i en animeret udgave og med små kunstneriske friheder fra det originale manuskript.

Charles Dickens' klassiske juleeventyr er over os igen – denne gang i en animeret (= alt er tegneseriefigurer) udgave.

Filmen følger – med små kunstneriske friheder – det originale manuskript. Den uhyggeligt nærrige Scrooge (forbilledet for Onkel Joakim) er helt uden varme og sans for medmenneskelighed. Og julen er noget humbug! Bare en dårlig undskyldning for at tage en fridag og fjolle rundt i stedet for at bruge tiden på det eneste vigtige her i tilværelsen: at tjene penge!

Men tre ånder (fortidens jul, nutidens jul og fremtidens jul) tager ham med på nogle uhyggelige oplevelsesrejser, hvor han indser, at hans liv har været forfejlet. De tre ånders ankomst varsles af Marley, Scrooge's afdøde partner i vekselererfirmaet. Marley, der har været død i syv år, viser Scrooge den forbandede tilværelse, han nu som hvileløs ånd må flyve rundt i. Og hvis ikke Scrooge gør noget radikalt ved det, vil han ende i samme – ja endda en endnu værre tilstand!

Scrooge får øjne og hjerte åbnet og begynder et helt nyt liv. Det kommer blandt andet hans stakkels kontorassistent, Bob, og dennes fattige familie til gode. Scrooge forvandles fra en livsfjends, gerrig pengepuger til et åbent og varmt menneske, der hjælper de fattige og spreder juleglæde overalt! Han finder i sandhed julens sande ånd!

Budskabet i filmen er det samme som i eventyret: at vejen til den sande juleglæde og til at undgå en forfærdelig tilværelse efter døden er at leve næstekærligt! Filmen slutter (præcis som i novellen) med, at Bobs mindste dreng sidder glad på Scrooge's skulder og råber: "Gud velsigne os alle sammen!"

Dickens har dog undervejs nogle barske ord om den etablerede kirke, der vil holde søndagslukket og de mange kirkegængere, der ikke ser de fattige. Dickens socialrealisme fra blandt andet Oliver Twist slår lidt igennem her. Men samtidig er miljøet generelt - og Bobs familie i særdeleshed - skildret som kristne, der forholder sig personligt til Gud. Men selve julens budskab om, at Jesus fødes for at frelse os, berøres overhovedet ikke.

Filmen ender lykkeligt og er vel på den måde en rigtig familiefilm. Men ikke for de mindste: under sine ånderejser oplever Scrooge uhyggelige ting som at falde ned i sin egen grav og blive forfulgt af to sorte helvedesheste med røde øjne.

Det absolut bedste ved filmen er dens tekniske kvaliteter: animationen af Scrooge er fantastisk. Skuespilleren, der optages i tætsiddende sensordragt og bagefter omformes til animation, er Jim Carrey. De øvrige "personer" er lidt mere almindelig standard, men Jim Carrey er så levende fremstillet, at man næsten kunne tage ham for at være et rigtigt menneske.

Og så er 3D-effekten sugende! Det er faktisk ret fantastisk hvad man i dag kan med 3D-film! Selvfølgelig skal man så lige finde en biograf, der har udstyret, men så hvirvles man også i halsbrækkende flyveture gennem Londons gamle gader i snevejr, så fnuggene falder overalt i biografen og gadeskilte vælter ud i lokalet. Der er virkelig tilføjet en ny dimension (he he) til filmmediet på denne måde! Det skal opleves – der er jo adskillige film i december, der findes i 3D!

---