HVEM ER SKURK?
Filmen ser ud som en almindelig, rigtig western. Den foregår i det rigtige western-miljø, og indeholder støvede landsbyer, whiskydrikkende cowboys og hidsige skuddueller (den er absolut ikke for sarte og barnlige sjæle). Man kan nyde den som en almindelig spændende western – men den har nogle dybere lag end de fleste i samme genre.
Plottet
Vi møder farmeren Dan Evans (Christian Bale), der er krigsinvalid og kæmper for at holde mad på bordet til sin familie. Da den lovløse Wade (Russell Crowe) tages til fange og skal eskorteres til toget, der skal bringe ham til fængslet i Yuma (ja, det afgår 3:10, deraf titlen). Evans tilbyder at være med i eskorten for at tjene de penge, han så desperat mangler.
Og så er plottet simpelthen at få bragt skurken til toget – og selv overleve undervejs! Men simpel er handlingen ikke. Der er mange overraskende vendinger undervejs, og filmen er absolut seværdig bare på grund af dette forløb.
Mesterligt spillet
Crowe lægger hårdt ud som den absolut samvittighedsløse, dybt intelligente og dødsensfarlige skurk. Bale lægger stille ud som en desperat og lidt sølle mand, der griber det sidste halmstrå. I løbet af filmen udvikles de to karakterer mesterligt i samspillet med/mod hinanden – og andre personer.
Der er megen dybde i personskildringerne – og man udfordres undervejs på, hvem der egentlig er skurk, og hvem der måske er helt? Ja, hvad driver dybest set disse to mænd? Og hvorfor tegner skurken så flotte tegninger, og hvorfor tør Evans ikke fortælle sandheden til sin søn, der for øvrigt er en af de vigtigste bipersoner filmen igennem.
Mange temaer
* Skurk-helt, røver/lovlydig borge"-temaet er der naturligvis. Men rollefordelingen anfægtes undervejs – også i form af en dusørjæger, der som spændende biperson tilfører filmen nogle overraskelser.
* Selvtillid/hvordan-får-en-mand-sin-æresfølelse-tilbage er nok et endnu større tema, hvor Evans' liv viser sig at være mere kompliceret, end det i begyndelsen lader til.
* Mod/fejhed er et tema, der gennemspilles i eskorten, der tæller betydeligt flere i begyndelsen end til sidst.
* Far/søn-relationen er et andet stærkt tema.
* Duel mellem jævnbyrdige modstandere, der tvinges til at respektere hinanden, er et andet gennemgående tema.
* "Man skal ikke skue hunden på hårene" er ligeledes et tema, der går igennem hele filmen og udfoldes meget til sidst.
Teknik
Kameravinkler, lyd, intense scener med nerve – det er absolut fremragende håndværk! Jeg har ikke set den oprindelige version fra 50'erne – men jeg vil tro, at den tekniske udvikling er kommet denne nye udgave til gode. James Mangold viser sig som en meget dygtig instruktør.
Hvordan filmen ender? Se den selv. Jeg må bare sige, at for en gangs skyld havde jeg ikke forudset hele slutningen, inden den kom. Slet ikke.
Filmen er kommet på dvd.