2010: Den anden rumrejse

Af: Peter E. Nissen
Filmen er en typisk to'er og når aldrig på højde med Stanley Kubricks mesterværk "Rumrejsen år 2001". Teknologisk befinder vi os et helt andet sted.

MASKINMESTRE
Efterfølgeren til Stanley Kubricks mesterværk, Rumrejsen år 2001, lider under det sædvanlige problem ved at være nummer to. Den er ligesom den første baseret på Arthur C. Clarkes romanserie, og denne gang er vi ni år længere fremme i tid.

Filmen er i høj grad knyttet til den kolde krigs verden. Et sovjetisk rumskib rejser til Jupiter for at undersøge, hvad der skete i forbindelse med, at fartøjet Discovery nåede en stor sort monolit, hvorefter rumskibet gik i stå. Besætningen døde og kaptajn Bowman forsvandt på mystisk vis. Russerne har inviteret amerikanerne bag Discovery med, og de forlader jorden, mens en global krise mellem stormagterne intensiveres. Filmen skildrer, hvordan de genfinder Discovery, optrævler omstændighederne omkring begivenhederne ni år tidligere og dernæst kommer i kontakt med monolitten. Det udløser en kosmisk begivenhed, der får indflydelse på den aktuelle konflikt på jorden.

I sammenligning med "Rumrejsen år 2001" er filmen stærkere koncentreret omkring et konkret handlingsforløb. Da filmen ikke har de samme æstetiske kvaliteter som dens forgænger, minder den mere om typiske science fiction-film fra 1970-80'erne, som fx Star Trek-filmene, end Kubricks klassiker. Kun til sidst knytter den sig til etterens overordnede ide, som dog her opleves lidt påklistret. Temaet er også tidstypisk, nemlig fascinationen af computernes formåen og menneskenes omgang med dem. En væsentlig del af filmens tema er genopvækkelsen af HAL-9000, Discoverys fantastiske computer, som i sin rene logik indgår i et interessant samspil med sine skabere. Computernes rene tankegange fremstilles som bedre egnet til at opnå et højere udviklingstrin end de svigefulde mennesker, og HAL-9000 får en nøglerolle, da monolitten åbenbarer sin hemmelighed.

Da netop spekulation i rumteknologiens og computernes muligheder står i centrum for handlingen i filmen, fremstår den lidt kikset, når den ses i vores tid. Selvom vi er på vej til Mars, er vi her fem år efter filmens ideelle årgang slet ikke nået dertil, hvor filmen befinder sig. Til gengæld har den kolde krig været slut længe, og teknologien er gået i en anden retning, end filmen spåede. Filmens computerverden fremstår med nutidens øjne både som primitiv og overvældende. Det var dengang, computere var skræmmende store og kun for specialister. I dag, hvor vi alle har vores egen private computer i lommen, får filmens dimensioner let smilet frem.

Filmen er seværdig som en underholdningsfilm med et ret tidsbundent budskab. Dens underholdningsværdi når dog slet ikke Star Wars-filmene, og dens filosofiske budskab fremstår mindre tydeligt end i Kubricks mesterværk. Til gengæld giver den indblik i 1980'ernes verden med dens drømme og mareridt.

Fra et kristent perspektiv kan man kun give filmen ret i sin beskrivelse af menneskenes svagheder. Dens beskrivelse af 'guddommelig' indgriben udefra er interessant nok. Det kaster et interessant perspektiv på diskussionen omkring evolution og skabelse, men det udvikles ikke tilfredsstillende. Dertil er filmen for stærkt optaget af at fortælle et konkret handlingsforløb i et rumskib frem for at udvikle en dybere religiøs/filosofisk idé. Men rigtigt er det da, at Gud ønsker, at vi skal leve i fred med hinanden.

---