1618

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Sidst i 1400-tallet blev jødedom forbudt i Portugal, og jøderne blev kristnet. I 1618 sender den romerske kirke en inkvisitor til Porto for at afsløre de jøder, der i det skjulte stadig dyrker religionen.

ONDSKAB I BEDSTE MENING 

Filmen handler om antisemitisme i sin værste form. I slutningen af 1400-tallet udstedte kongen et edikt om, at jødedom var forbudt i Spanien og Portugal. Den katolske inkvisition kørte hårdt frem. Alle jødiske ghettoer blev ryddet, og jøderne måtte vælge mellem tvangsdåb eller udvandring.

Nu befinder vi os i 1618. Her 120 år senere mener inkvisitionen ikke, at de er helt færdige med at udrydde "de forfærdelige jødiske kætterier". De ankommer til Porto for at statuere et eksempel. Det går nemlig rygter om, at Porto er alt for venligt indstillet overfor de "nykristne", som jøderne stadig kaldes. Flere jøder har gjort det så godt, at de hører til byens elite. Porto skildres som et homogent samfund, hvor de fleste respekterer hinanden, og hvor handelslivet trives. Men der er naturligvis også skurrende toner i form at misundelse og bagtalelse.

En from antisemit
Inkvisitorens ankomst til Porto bliver mødt med bestyrtelse fra jøderne og forsigtig modstand fra borgmesteren. Da inkvisitoren og hans folk indleder en voldelig indsamling af jøder og jødevenner, og sender nogle af dem væk uden rettergang, sætter borgmesteren foden ned. Han kræver retfærdige retssager, inden flere af byens borgere dømmes. Inkvisitionen får ikke opbakning fra Portos biskop og præster, men de sætter sig heller ikke åbent op imod forfølgelsen af jøderne. Blandt borgerne er der en udbredt loyalitet mod "de nykristne", men der lever også en gammel antisemitisme, som inkvisitoren udnytter til at fiske falske anklager. Manger jøder flygter med kurs mod Flandern (Holland), Tyrkiet og andre steder. Amsterdam var er et fristed for jøder, som de benyttede allerede da de i 1492 blev fordrevet fra Spanien og Portugal.

Udover at være endnu en velkommen skildring af antisemitismens ondskab, er filmen også et portræt af en kirkens mand, der i sin iver efter at tjene Gud, udfører de mest bestialske handlinger. Inkvisitoren ses flere gange i from bøn foran et krucifiks. Han citerer gerne bibelsteder og fremtræder i det hele taget som en trofast kirkens mand. Dette billede er ikke forkert efter det, vi i øvrigt ved om den katolske inkvisition, der ikke veg tilbage fra tortur og drab ved brænding eller andre bestialske henrettelsesmetoder. Som et lille kuriosum nævner inkvisitoren i filmen flere gange de lutherske kættere på linje med jøder, troldmænd og andet afskum.

Haltende filmhåndværk
Filmen er værd at se, fordi den giver en indføring i en del af Euromas historie, som vi skal kende, for aldrig at komme til at gentage den (som man også siger om holocaust). Den er også værd at se som et eksempel på, at et fromt forhold til Gud ikke er et automatisk værn mod ukristelige holdninger og handlinger. Man kan også se den for spændingens og underholdningens skyld, men så må man ikke gå alt for meget op i godt filmhåndværk. Det ville være fristende at lave en liste med ting, der kunne være lavet bedre, men det vil komme til at lyde mere negativt, end filmen egentlig fortjener. Manglerne kan skyldes et begrænset budget, men der mangler ikke fortælleglæde og iver for at skildre et tema, som desværre altid er aktuelt.

Ifølge rulleteksterne ophævede den katolske kirke officielt inkvisitionen i 1821. Den spanske konge tilbagekaldte i 1992 ediktet fra 1492. Spanien og Portugal sagde i 2015 undskyld til de sefardiske jøder, som 500 år tidligere blev fordrevet fra Spanien og Portugal. De to lande tilbød statsborgerskab til alle efterkommerne af de fordrevne jøder. Mere end 150.000 verden over har benyttet sig af det tilbud.

Filmen er kommet på dvd.

---