12 Years a Slave

Af: Peter U. K. Jensen
Af: 01
Fantastisk flot og dramatisk Oscar-nomineret storfilm om slaveriets forfærdelige væsen i 1800-tallet. En absolut seværdig og medrivende film.

SOLGT SOM SLAVE UDEN GRUND
I biografens bløde røde sæder fik jeg mig en kæmpe oplevelse. Jeg blev konfronteret med de helt store følelser, der spændte fra virkeligt ubehag og væmmelse til medfølelse og begejstring. Filmen "12 Years a Slave" førte mig igennem en episk rejse, hvor tilværelsen som slave i Amerika i 1800-tallet var omdrejningspunktet. Jeg troede på forhånd, at der var blevet lavet nok film om emnet, men "12 Years a Slave" er en vigtig film og har helt sin egen stil, og det holder.

Masser af nomineringer
Med hele 9 Oscar-nomineringer, et utal af andre nomineringer og statuetter var mine forventninger til "12 Years a Slave" på forhånd meget store. Men kort sagt blev jeg absolut ikke skuffet. Filmen har en fantastisk billedside og på skuespillersiden, præsteres der mesterligt. Hovedpersonen Salomon Northups (Chiwetel Ejiofor) er en fri sort mand, der pludselig vågner op efter en aften i byen og til sin skræk opdager, at han er blevet bortført og ikke længere er en fri mand. Han er solgt som slave og bliver behandlet brutalt, hvilket filmen tydeligt skildrer. Det er en mands ulige kamp for retfærdighed og et gensyn med den familie, som han pludselig har mistet.

Den onde og den gode
Hvis filmen har en lille og ubetydelig svaghed er det på handlingssiden. Plottet er til at regne ud, men da det ikke er det bærende element i filmen gør det ikke så meget. I stedet har instruktøren, Steve McQueen, valgt at lade dramaet udspille sig mellem personerne i filmen. Vi møder den grusomme og ondskabsfulde slaveejer, Epps (Michael Fassbender) der sammen med sin kone optræder grotesk, kynisk og ondt over for slaverne. Som værdimæssigt modstykke har vi Brad Pitt i rollen som Samuel Bass, der er en fri hvid mand, der arbejder for Epps som bygningskonstruktør, og som har et helt andet menneskesyn. Filmens værdier og holdninger kommer stærkt til udtryk i kommunikationen mellem Salomon og filmens øvrige personer - især Epps og Bass.

Billedsiden og lydsiden giver et ekstra pift
"12 Years a Slave" er ikke en film, hvortil man får spist masser af popcorn eller drukket cola, det får hurtigt ende! Dramaet på lærredet mætter, og man har brug for at komme helt tæt på de stærke personligheder og de mange dramaer. Instruktørens hang til nærbilleder og sågar ultranærbilleder giver en stærk effekt, som bringer os meget tæt på de forskellige personer, og vi fornemmer tydeligt deres liv, miljøets afstumpethed og det menneskesyn, der var herskende i sydstaterne i 1800-tallet. På lydsiden ledsages vi ind i det melankolske liv samtidig med, at underlægningsmusikken af og til helt standser, og vi sidder bumstille og lader billedsiden tale sit flotte, mørke og effektfulde sprog.

Filmens særlige karakter
Der er gennem tiden lavet mange film om slaveriet i de amerikanske sydstater. Men jeg synes, at "12 Years a Slave" er noget ganske særligt. Den bygger på en virkelig beretning om en forfærdelig livsituation, som en fri mand i datidens samfund pludselig befandt sig i. Salomon stod helt uden retssystem og mulighed for hjælp. Der var kun udsigt til hårdt arbejde og udfrielse gennem en nådig død. Selvom filmens handling foregår for godt 200 år siden, kunne jeg ikke lade være med at tænke på nutidens slaveri, hvor trafficking og bortførelser finder sted i flere lande rundt om i verden.

Brutalitet og skønhed
Filmen gør brug af mange stærke og lange scener og er bestemt ikke for sarte sjæle. Vi ser slaver blive pisket og behandlet ufatteligt brutalt og ondt. Vi oplever ligegyldighed og resignation. Vi møder menneskelig tragedie og håbet om oprejsning. En film, der balancerer på et knivsæg mellem brutalitet og skønhed. De er i hinandens forudsætning og gør i mine øjne filmen troværdig samtidig med, at den har kant, budskab og spænding. En absolut seværdig og medrivende film for det modne publikum.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---