• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

World on Fire sæson 1 (serie)

En ensemblefilm som foregår i begyndelsen af anden verdenskrig med scener i England, Frankrig og Polen. Mange skæbner skildres, og en frygtløs journalist giver os løbende indføring i krigens gang.

DramaTEMA Anden verdenskrigTEMA Serier
Produktionsår: 2019
Varighed: 402 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Adam SmithAndy WilsonChanya Button,
Roman/manuskript: Peter Bowker,
Medvirkende: Helen HuntLesley ManvilleSean BeanJonah Hauer-King,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 27.03.2020



ROMANTIK, MOD OG RÆDSEL I KRIGEN

En dramatisk tv-serie fra BBC, hvor første sæson skildrer optakten og det første år af anden verdenskrig. Det er en ensemblefilm, som følger familier og personer i England, Polen, Tyskland og Frankrig. I første episode skal man koncentrere sig, hvis man vil følge med i alle personer og relationer. Men det kan nok ikke være anderledes, når så mange personer skal følges i hvert afsnit og enten har eller får forbindelse med hinanden. Serien er godt tænkt, godt skrevet og godt produceret. Vi kommer tæt på personerne, og vi ser, hvad krigen gør ved mennesker, når den kommer tæt på. Både på godt og ondt. Der tales seks sprog i filmen.

De vigtigste personer
Den frygtløse, amerikanske journalist Nancy er i Warszawa. Hun er ivrig efter at transmittere radionyheder og analyser så sandfærdigt som muligt. Efter tyskernes invasion 1. september 1939 må hun trække sig ud af Polen og operere fra Berlin. Her får hun færten af Tysklands eugenik-program, men det får hun ikke lov til at fortælle om.

Harry fra England er udstationeret på den britiske ambassade i Warszawa som oversætter. Han bor hos en polsk familie og forelsker sig i datteren Kasia til trods for, at han i Manchester har efterladt Lois, som han har lovet at skrive til. Kasias far og bror er omkring 1. september 1939 draget til Danzig for at kæmpe mod tyskerne. Hjemvendt fra Polen sendes Harry til Frankrig som befalingsmand. Efter tilbagetrækningen fra Dunkerque sendes Harry på en farlig mission til Polens modstandsgrupper.

I Manchester bor Harrys mor, der er enke. Hun er en arrogant type, der ikke har store tanker om sin søn. Hun kan ikke godkende sin søns valg af en kæreste fra arbejderklassen. Da Harry bliver kaldt hjem fra ambassaden i Warszawa, har han en flygtning med, som han har reddet. Han må bo hos moren, der nødtvungent accepterer det.

I Manchester er enkemanden Douglas ærkepacifist og uddeler flyers om fred. Han lider af PTSD efter første verdenskrig og ser ingen mening i at føre krig. Hans søn Tom er en ballademager, der bliver soldat på et krigsskib. Datteren Lois er fabriksarbejder og synger på klubber om aftenen. Hun undrer sig dog over, at hun ikke får brev fra Harry.

I Paris er Nancys nevø Webster ved at blive afklaret med, at han er homoseksuel, men det skal man gå tys-tys med. Han bliver kæreste med den sorte jazz-saxofonist Albert. Flere sovekammerscener med de to mænd er det eneste egentlige minus ved serien. Webster er læge på det amerikanske sygehus i Paris. På samme sygehus arbejder jøden Henriette, som har et godt øje til Webster.

Lærerig og underholdende
Kristendommen spiller ikke nogen direkte rolle, men der lægges op til mange moralske overvejelser. Vi ser, hvordan krigens udfordringer kalder det gode frem i mennesker - og også det modsatte. Romantiske forhold fylder en del. De udløser både glæde og smerte. Takket være Nancys transmissioner - som nøje følges af nazistisk censur - får vi meget elegant en løbende indføring i krigens gang.

Undervejs gennemgår flere af personerne en udvikling. Der er stærke eksempler på viljen til at erkende sine fejltagelser og sige undskyld. Action afveksles med mere stille og eftertænksomme stunder. Mellem alt det triste er der glimt af hjælpsomhed og morsomme episoder. Især er skildringen af Harrys mor fyldt med underspillet humor uden at virke karikerende. Censuren på 15 år skyldes scener med sårede og dræbte, der naturligt hører med i en krigsfilm. Sproget er ret sobert.

Vi var godt underholdt og fik indblik i, hvordan mennesker reagerer i pressede og vanskelige tider. Og så fik vi noget baggrundsviden om anden verdenskrigs historiske sammenhæng og om et totalitært styres snigende gift.

Hele serien kan ses på DRTV frem til 29. februar 2024. Det forlyder, at der kommer en sæson 2. Det tror vi på, for sæson 1 er ikke afsluttet, og den rundes af med en spændingsmæssig cliffhanger.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 22 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Flemming Hoff, 09-04-23 15:39:
En spændende serie, hvor første del er sendt på DR 1 to gange.
Mon der bliver lavet en 2’er.? Der er INTET sket siden 2019/20.
Tænker at DR1 holder seerne for nar endnu engang ved at genudsende første del.
Finn, 23-07-22 10:36:
Virkelig god film om en familie som er delt mellem England og Polen under 2 verdenskrig.
Venter spændt på sæson 2.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer