• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

When Love is Not Enough

Når flasken har magten over manden, går det ikke bare ud over ham, men over alle omkring ham. Menneskers kærlighed er ikke altid nok til at få en person ud af misbrug.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Biografiske film
Produktionsår: 2010
Varighed: 92 min.

Censur: 11 år
Instruktør: John Kent Harrison,
Medvirkende: Winona RyderBarry PepperJohn BourgeoisRosemary Dunsmore,
Stikord:
 Bøn,










Anmeldelse:

Af: Per Breindahl - 14.05.2013



Løgne, fortrængning, brudte løfter, svigt, skyld, vrede, tålmodighed og tilgivelse. Mange følelser er i spil når alkoholen tager magten.

Filmen handler om ægteparret Lois og Bill, der i årene efter første verdenskrig udviklede Anonyme Alkoholikere - også kendt som Minnesotakuren eller 12-trinsmetoden.

Lois er lægedatter fra New York, Bill er bondesøn. De møder hinanden under en ferie og bliver stormende forelskede.  Men lykken varer kort. Allerede ni minutter inde i filmen roder Bill fuld rundt. Det gik ellers så godt. Bill kom uskadt gennem krigen og fik en lovende karriere på Wall Street, hvor han tjente gode penge. Men efterhånden er der flere og flere sejre, der skal fejres. Hver gang med alkohol. Så følger de lange arbejdsdage, der i virkeligheden er drukture.

Lois beder Bill love Gud, at han vil stoppe med at drikke. Bill skriver et løfte til Gud på indersiden af familiens bibel, men det afholder ham ikke fra at drikke. Hans liv bliver en lang slingrekurs mellem løfter, svigt og løgne. Seks år fra første afholdsløfte i familiens bibel er løftet blevet fulgt af flere. Men Bill kan ikke stoppe, og Lois magter snart ikke mere.

En aften, hvor Bill har følt sig helt magtesløs og har skreget til Gud om hjælp, oplevede han, at stuen blev fyldt med lys. Han følte Guds nærvær og oplevede, at byrden blev løftet af skuldrene.  Han følte sig fri for første gang i livet.

Denne gang holder det tilsyneladende, selv om det er svært at tro for den hårdt plagede Lois. Nu fylder Bill sit liv med at tage rundt og tale med alkoholikere.  Han finder sammen med dr. Bob - en anden alkoholiker. Ved at støtte hinanden kan de holde sig ædru. De beslutter, at metoden må kunne udbredes. De laver nogle grupper, hvor alkoholikere mødes og hjælper hinanden med at holde sig ædru.

For at skaffe penge til at betale huslejen, skriver Bill bogen Anonyme Alkoholikere. Metoden bredte sig og bruges den dag i dag.

Som film er "When Love Is Not Enough" en gribende fortælling. Vi får et godt indblik i en alkoholikers op- og nedture, og hvordan misbruget også ødelægger livet for de nærmeste. Måske en lidt for langtrukken gentagelse af alle de mange tilbagefald, men en meget troværdig beskrivelse af, hvordan en alkoholikers liv kan være et helvede og strække sig over mange år.

Vi får også en fortælling om Guds indgriben, men det bliver ved en meget generel reference til Gud og hans indgriben. Evangeliet om Jesus og hans nåde og frelse er desværre helt fraværende. Set ud fra et kristent synspunkt, er det en mangel i en ellers god film. I så henseende afspejler filmen den generelle gudsopfattelse, som også kommer til udtryk i Minnesotakurens 12 trin.

Note
12-trins-metoden som den beskrives i filmen:

  1. Vi indrømmede, at vi var magtesløse overfor alkohol, at vi ikke kunne håndtere vores liv.
  2. Vi erkendte, at en kraft større end os selv, kunne give os sund fornuft igen.
  3. Vi besluttede at lægge vores liv i Guds hænder, sådan som vi opfattede ham.
  4. Vi foretog en grundig og frygtløs moralsk selvransagelse.
  5. Vi indrømmede for Gud, os selv og et andet menneske nøjagtigt, hvad vores fejl var.
  6. Vi var indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrister.
  7. Vi bad ham ydmygt fjerne vores brister.
  8. Vi lavede en liste over dem, vi havde gjort fortræd, og var villige til at gøre det godt.
  9. Vi gik direkte til disse mennesker, så vidt det var muligt - undtagen hvis dette ville såre dem eller andre.
  10. Vi foretog en fortsat selvransagelse og indrømmede det straks, når vi tog fejl.
  11. Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vores bevidste kontakt med Gud, som vi opfattede ham. Vi bad ham om hans mening med os og om styrke til at udføre den.
  12. Når vi som følge af disse trin følte en åndelig vækkelse, prøvede vi at viderebringe budskabet til andre og praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os.

 

 



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer