• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Westworld sæson 2 (serie)

I anden sæson af denne forrygende og eksistentielle fantasy-serie skrues der endnu mere op for både tempo, følelser og tanker.

ActionScience fictionThrillerTEMA Serier
Produktionsår: 2018
Varighed: 610 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Jonathan NolanLisa Joy,
Medvirkende: Evan Rachel WoodThandie NewtonJeffrey WrightEd Harris,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 28.02.2020



EKSISTENTIELLE VINKLER PÅ KRYDS OG TVÆRS

Anden sæson af en af de mest sete HBO-serier kan ikke anbefales, før man har set første sæson. Og hermed vil jeg også henvise til anmeldelsen af første sæson her på hjemmesiden. Det kræver, at man er inde i seriens verden, hvis man skal kunne se mening i det, der sker i sæson 2. Men så er der ellers også mening for alle pengene!

I sæson 1 blev vi forholdsvis stille og roligt introduceret til hele denne kunstige verden, hvor man har opbygget et Wild West, hvor "dyr" og "mennesker" er fantastisk vellignende kunstige intelligenser. Vi fulgte nogle af de "gæster" (rigtige mennesker), der mod en voldsom stor betaling fik lov at lege løs i denne verden, hvor gæsterne kunne alt og var usårlige, mens robotterne (kaldet "værterne") derimod kunne tæves og skydes og voldtages mm. I løbet af sæsonen fik vi også et større og større indblik i "masikrummet" for hele denne forlystelsespark og ligeså for "maskinrummet" inden i den enkelte vært. Og tingene begyndte at udvikle sig ...

Det indviklede udvikler sig
Allerede i første sæson arbejdes der med eksistentielle spørgsmål omkring, hvad et menneske egentlig er, og hvad det eventuelt kan blive til. Og vi oplever, hvordan virkelighed og minder og programmering kan blandes sammen til en uigennemskuelig tåge – både for mennesker og for værter. Alt dette udvikler sig eksplosivt i sæson 2. Uden at røbe for meget af handlingen, oplever vi værter, der mere og mere overtager alle de egenskaber, vi ellers eksklusivt forbinder med mennesker. Ja – altså for så vidt vi overhovedet efterhånden har styr på, hvem der er værter, og hvem der er mennesker. Hvis man nyder en historie, hvor trådene filtres sammen i én uendelighed, så man efterhånden ikke kan se hoved og hale på noget, så vil man elske denne sæson.

Hvem, der har skabt hvem, og hvem, der styrer hvem, skifter hurtigt, samtidig flyver vi frem og tilbage i tiden. For nogle seere bliver det måske lige forvirrende nok. Men så er der alle de fantastiske scener i denne forunderlige verden at falde tilbage på – hvad enten vi opdager de nye landskaber og dyre- og menneske-racer, der også er i Westworld, eller det er den spektakulære vold – eller det er de mange samspil mellem personer, der aldrig helt tør stole på hinanden.

Hvad er dog et menneske
De eksistentielle og etiske overvejelser fra sæson 1 accelerer også her i anden omgang. Menneskets sind afsøges virkelig på kryds og tværs, og der kommer en del provokerende bud på, hvordan man egentlig kan beskrive et menneske og dets værdi og muligheder. Vores længsel efter at kunne gøre lige det, vi har lyst til, uden at nogen blander sig. Vores længsel efter evigt liv. Vores længsel efter kontrol. Vores begær på alle områder. Vores ynkelige sårbarheder. Vores banale handlemønstre på trods af alle vores indviklede ord og tanker. Det er ikke altid lige smigrende at være menneske, når man ser Westworld. Gud inddrages her og der på forskellige måder – men aldrig som et emne for sig selv. Både "skabelsen" og "Det evige paradis efter døden" tages op på en vis måde – men se selv og tænk videre. Faktisk kan denne sæson godt tåles at ses mere end én gang. Man kan få lyst til at "spole tilbage" for at efterprøve nogle af ens teorier om, hvordan tingene måske hænger sammen. Man kan få lyst til at se det hele igen, fordi de 10 afsnit er ét stort fortættet bombardement med følelser, begivenheder, overraskelser, personligheder og eksistentielle spørgsmål, som man slet ikke kan nå at nyde alt sammen i første gennemsyn.

Og tredje sæson er på vej. Den får premiere på HBO den 16. marts.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer