• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

Wall-E

Et Pixar-mesterværk om miljøforureningens konsekvenser, og om kærligheden mellem to robotter.

AnimationKomedieRomanceScience fictionFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 årTop 10 2008
Produktionsår: 2008
Varighed: 98 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Andrew Stanton,
Medvirkende: Danske stemmer:Peter RøschkeSara PoulsenJarl Friis Mikkelsen,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 29.08.2008



Animationsselskabet Pixar har kun lavet fantastiske film, siden de udsendte Toy Story i 1995. At de er så fantastiske, skyldes dels firmaets uovertrufne kunnen inden for computeranimation og dels evnen til at skrive og skabe historier, der fænger. Historier, der både tiltaler barnet og den voksne. Endelig skyldes det, at historierne tager relevante temaer i samfundet op på en betagende og nærgående måde uden at være moraliserende.

Pixar bruger tydeligvis hver ny film til at eksperimentere med nye animationsteknikker, nye former og forskellige universer. I sidste års storfilm, Ratatouille, var det verden set gennem et dyrs øjne. I år er det robotter og det særlige univers af tekniske lyde, der omgiver dem. Netop derfor er der meget lidt dialog i filmen. Til gengæld har filmholdet brugt ufattelig mange timer på at indsamle lyde og lydeffekter til de mange robotter i filmen.

Filmen "Wall-E" handler om en jordklode, som for længst er forladt af menneskeheden. Voldsom miljøforurening har gjort jorden ubeboelig, og et stort firma, Buy N Large, har sendt menneskene ud i rummet i et gigantisk rumskib. Ombord på dette rumskib er der skabt en kunstig verden, hvor robotter sørger for alting. Menneskene laver ikke andet end at sidde ned og blive fede.

Tilbage på jorden har man ladet arbejdsrobotter gå i gang med at rydde op og sortere affaldet. De første billeder i filmen består således af enorme bunker affald, nærmest æstetisk smukt klynget op som højhuse. Dette oprydnings- og sorteringsarbejde står den lille robot Wall-E for. Robotten har med tiden udviklet personlighed og nysgerrighed. Som sådan minder han, altså robotten, rigtig meget om den nuttede, meget personlige robot i filmene "Nr. 5" og "Nr. 5 lever".

Wall-E rydder op, og på ryggen har han en lille kasse, hvor han indsamler ting, som han gerne selv vil beholde. På et tidspunkt, efter mange hundrede år i ensomhed, dukker der pludselig et stort rumskib op. Ud af rumskibet dukker en topmoderne rekognosceringsrobot frem. Robotten hedder Eva.

Wall-E forelsker sig hovedkulds i Eva, og ad forskellige omveje ender Wall-E på det rumskib, Eva er ankommet med. Efter en smuk tur igennem rummet ender rumskibet med Wall-E og Eva på et gigantisk rumskib, hvor hele menneskeheden nu bor.

Filmens første halve time er bare smuk. Æstetisk smuk og betagende. På den ene side tegnes der et grumt billede af en menneskehed, der uden hensyn smadrer miljøet. På den anden side er billederne af den ødelagte verden så smukke, og den lille robot Wall-E's opdagelsesrejse rundt i affaldet så betagende og charmerende, at man kun kan kalde det æstetisk smukt. Vi ser et billede af en ødelagt verden, set igennem en legesyg og nysgerrig arbejderrobots øjne.

Da Wall-E ender på det rumskib, som Eva ankom med, skifter filmen til dels både tempo og tema. Nu introduceres vi for menneskene, som er blevet enormt tykke, og som har glemt, hvordan man bruger benene. De køres rundt på luftbårne stole. Ombord på det gigantiske rumskib kommer der fart på tingene, i jagten på det forsvundne bevis, som Eva har taget med sig fra jorden. Beviset på, at menneskene faktisk godt kan begynde at vende tilbage dertil og genopdyrke jordkloden.

I første del af filmen er der mange charmerende scener, som frembringer dejlige grin. Anden del af filmen er stadig smuk og dejlig, men med langt mere "action" og grin fremkaldt af actionkomik.

Pixar har en eminent evne til at fortælle vidunderlige historier. Og de sørger altid for at dvæle ved detaljerne og tager sig god tid til at male hovedpersonernes baggrund og personlighed. Det betyder, at Pixar's seneste film især for mindre børn kan virke langtrukne, men historierne er stadig så relevante og billederne så betagende, at man fastholdes og holder ud til enden.

Historien om Wall-E er som nævnt historien om alvorlig miljøforurening, om moderne teknologi og om menneskers ligegyldighed og overforbrug. Som sådan er der meget at tale om og meget at tænke over, når man har set filmen. Et af de spørgsmål, der er værd at overveje bagefter, er, hvilke faktorer der gør, at menneskene bliver sådan, som de præsenteres i filmen? Det er også værd at overveje, om filmens budskab er negativt, ja, måske tilmed kynisk, eller om det er en film med et håb for menneskeheden?

Pixar har lavet endnu et mesterværk, som du ikke bør snyde dig selv for!



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.2 af 6. 6 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer