• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Tema

Vildmænd

Danske Martin forsøger sig som primitiv vildmand på Vestlandet i Norge. En morsom og total kaotisk film med både danske og norske skuespillere – den ene sjovere end den anden.

KomedieTEMA Danske film
Produktionsår: 2021
Varighed: 102 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Thomas Daneskov,
Medvirkende: Rasmus BjergZaki YoussefSofie GråbølBjørn Sundquist,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 23.02.2022



VILDMARKSLIV PÅ SPEED 

Forleden passerede jeg Guddalen, ovre på Vestlandet i Norge. Jeg troede ikke mine egne øjne. Jeg troede nemlig, at det var et opdigtet sted - i filmen "Vildmænd" vel at mærke. Stedet, som repræsenterer filmens temmelig forskruede og forløjede og yderst fornøjelige vildmands-dyrkelse.

Filmen finder hele sin historie igennem sted i Norge. Vi starter i højfjeldet. Smuk, vild natur. Pludselig hører vi klynkende små-gråd. En stor og kraftig mand i en slags vildmands-skindklædning sidder og småtuder for sig selv ude i ødemarken ved et telt. Det viser sig at være en dansker, som tilsyneladende ikke rigtig har fundet fodfæste i det, han ellers er klædt på til: det vilde, ensomme mandeliv. Snart forstår vi dog, at hans gråd skyldes sult. Han lister rundt med bue og pil og forsøger at ramme en ged, men ender med at måtte nøjes med at stege en frø over bålet. Sulten plager de store lemmer, og manden, Martin, vælger en simplere løsning end vildmarkens vanskelige vilkår. Han finder ned til den nærmeste benzinstation og samler mængder af chips, cola, øl og andet spiseligt og drikkeligt. Det viser sig dog, at han er uden kontanter eller betalingskort, men han anser det for selvfølgeligt, at ekspedienten vil lade ham få føden på kredit. Det vil ekspedienten imidlertid ikke. Det får sindet i kog hos Martin, hvilket hidkalder butiksejeren, og det ender med et lille slagsmål, hvorefter Martin stikker af med maden.

Den indre vildmand
Herefter åbnes der for en sideløbende historie med ikke mindre end tre danske mænd, som ender i en bilulykke. De tre mænd er hashforhandlere i Norge, og bilen er fuld af penge. De to af dem er øjensynlig dræbt i ulykken, den tredje, Musa, stikker af med pengene og ender ude i vildmarken hos Martin. Martin tror, at Musa ligesom ham har valgt vildmarkslive, med muligheden for at fremkalde den indre vildmand, og Musa lader ham blive i troen.

Kaos og fredeligt kosmos
Derfra løber historien videre i de mest vanvittige og morsomme spor. Spor som bl.a. fører de to herrer til Guddalen, som Martin hele tiden har haft en drøm om at komme til, fordi han har hørt, at der skulle findes en gruppe mennesker, der, som ham, har valgt det simple vildmarksliv. Og der viser sig ganske rigtigt at være en slags vikingelandsby i Guddalen (jeg testede ærlig talt ikke, om der også virkelig var en sådan, da vi passerede stedet). Altså et sted lige efter Martins drøm, men snart viser det sig, at den mindste bid mad koster dyre turistpenge. Stedet viser sig at være betydeligt mere rigmandsliv end vildmandsliv.

Og alt mens Martin og Musa løber ind i store problemer i Guddalen, er det lokale politi i fuld gang med sagen om hashforhandlerne, og historierne løber mere og mere sammen i et umuligt kaos for alle parter, men på den anden side af kaos, med et pænt antal dødsfald, lander det hele i et slags fredeligt kosmos.

Filmen er kostelig morsom. Jeg tror ikke, der var tyve sammenhængende sekunder, hvor jeg ikke sad og enten småklukkede eller skraldgrinede.

Humor og galskab
Rasmus Bjerg leverer Martin-figuren i en vildt sjov udgave af en mand, der egentlig er temmelig meget andet end en ægte vildmand, men som dog alligevel lever en hel del op til vildskaben på en crazy måde. Og det samme gælder alle de andre figurer, leveret af både danskere og nordmænd, den ene mere sjov end den anden.

Jeg vil ikke afvise, at filmen har en eller anden underliggende alvorspointe, men selvom jeg ikke fik øje på den, vil jeg kalde filmen for en perle af humor og galskab. Hvis man kan lide en film som Blinkende lygter, skal man for alt i verden unde sig selv at se også denne film.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Drama, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1005
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer