The Whale

En overvægtig far, der trøstespiser, forsøger at genoprette relationen til sin teenagedatter. En film om, hvordan vi kan kæmpe med og mod sorg og brudte relationer i vores liv. Drama, 
Produktionsår: 2022
Varighed: 117 min.

Censur: 7 år
Instruktør: Darren Aronofsky,
Medvirkende: Brendan Fraser, Sadie Sink, Ty Simpkins, Hong Chau,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Christoffer Winther West - 04.08.2023

MAN SKAL IKKE SKUE HUNDEN ... 

Hvalen bag tastaturet
Filmen "The Whale" handler om Charlie. Charlie underviser i engelsk på et online college, har en datter med sin tidligere kone, som han forlod til fordel for en mandlig studerende for over ti år siden - og så har Charlie en spiseforstyrrelse. Måske ikke i den traditionelle forstand, såsom bulimi eller anoreksi, men mere på den måde, at han trøstespiser. Og ikke at han trøstespiser lidt, nej han spiser rigtig meget, og det har også efterladt ham svært overvægtig - måske endda så overvægtig, at man kan tale om et handicap.

Da Charlie ikke har levet det nemmeste liv og har en del sorger og en del ensomhed i livet, så fylder maden en del. Filmen begynder med, at hans eneste ven, som er sygeplejerske, fortæller ham, at han er ved at få et hjertetilfælde og vil dø indenfor den næste uge - men Charlie vil ikke på hospitalet. I løbet af den næste uge følger vi Charlie og hans forsøg på at rette op på de fejltagelser og brudte relationer, han har forskyldt i løbet af sit liv. Men vil det lykkes at genoprette det tabte? Vil han genvinde sin selvrespekt eller sit liv?

Velfortjent Oscar
Filmen er rigtig godt lavet, og har et rigtig fint produktionsniveau. Det hele udspiller sig i Charlies lejlighed og lægger derfor meget pres på skuespilpræstationerne. Især gør Brendan Fraser (Charlie) det godt, og han vandt også velfortjent en Oscar for sin rolle. Ligeledes er Hong Chau (Liz) også rigtig god - men manuskriptforfatteren har også styr på deres roller og deres interaktion. Langt mere forceret og styltet bliver det i dialogen med datteren Ellie, spillet af Sadie Sink, der ellers var god i Stranger Things. Det er ærgerligt, da det trækker kvaliteten af en ellers udmærket film ret meget ned. For relationen mellem Charlie og Ellie er jo den bærende spænding - og i sidste ende muligheden for forløsning.

Den store hval, der var lille bitte
Titlen "The Whale" spiller på flere niveauer. Dels indeholder det en reference til Charlies mastodontiske størrelse, dels til det store usagte, der hele tiden figurerer imellem personerne. Men mest af alt refererer det til den store hvide hval i Moby Dick. Men hvor hvalen i Moby Dick er indifferent overfor de andre personer i fortællingen, så er Charlie det ikke - han er nemlig slet ikke hvalen, historien handler om. Charlie forsøger nemlig desperat at nedlægge sin datters parader og genskabe den relation, der forsvandt den dag, han skred fra familien. Og på den måde bliver den spinkle teenagedatter vel en slags hval?

Den fortabte hval vender hjem
Der er mange interessante perspektiver i filmen ud fra et kristent synspunkt. Måske størst af alt er Charlies ukuelige optimisme og positive indstilling en italesættelse af en næstekærlig indgangsvinkel til livet. Ligeledes udfordres vi af spændingen mellem respekten for menneskets autonomi og respekten for individet, når Charlie gang på gang nægter at tage på hospitalet. Det bliver måske mest tydeligt, når vi møder Thomas (Ty Simpkins), der tilhører en kirke på den konservative højrefløj, og hvor historien sender et meget tydeligt nik med hatten til fortællingen om den fortabte søn.

Når hvalen er god, er alting godt
"The Whale" er en film med noget på hjertet, og den vil meget gerne fortælle om, hvordan vi kan kæmpe med og mod sorg og brudte relationer i vores liv. Den vil selvfølgelig appellere forskelligt til forskellige mennesker, men overordnet set har den en fin fortælling, som er godt fortalt. Den er bestemt ikke for alle, og selv for os, der er voksne, vil de fleste nok synes, den er et noget kedeligt bekendtskab. Den er i hvert fald et meget langt bekendtskab på en time og 57 minutter, hvorfor den heller ikke lige kan kaldes en stram fortælling. Hvis man er til melodramatiske fortællinger om sorg og tårer - så er den dog helt sikkert et godt bekendtskab.

Kan ses på blockbuster.dk

---