• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

The Secret Man

Mark Felt: The Man Who Brought Down the White House

FBI's vicedirektør, Mark Felt, lækkede hemmelige oplysninger til et par journalister og var med til at afsløre Watergate-skandalen i 1972.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaFilmstriben.dk
Produktionsår: 2017
Varighed: 103 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Peter Landesman,
Medvirkende: Liam NeesonDiane LaneMarton Csokas,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 06.04.2018



MANDEN DER VÆLTEDE NIXON

Vi er i 1972. Vietnam-krigen raser, og Nixon er godt i gang med den kampagne, som skal føre ham til genvalg som USA's præsident. Et indbrud i demokraternes hovedkvarter, som befinder sig i Hotel Watergate, vækker FBI's mistanke om, at bagmændene er højtstående politikere og embedsmænd. Midt i det hele dør FBI's grundlægger og øverste chef gennem 40 år, J. Edgar Hoover. Nixon benytter lejligheden til at trække FBI ind under præsidentens indflydelse ved at udpege sin tidligere vicejustitsminister, Patrick Gray, som øverste chef. Derved forbigår han den oplagte efterfølger, vicedirektør Mark Felt, der i årtier har været Hoovers næstkommanderende.

Forsvar for demokratiet
Mark Felt mente, ligesom Hoover, at det var af stor betydning, at FBI kunne operere helt uafhængigt at det politiske system. Kun på den måde kunne USA's demokrati beskyttes mod korruption af magten. Mark Felt var af den gamle skole, og vidste, at FBI kun kunne operere, hvis den holdt fuldstændig tæt med sine efterforskninger og aldrig brugte pressen som medspillere.

Mark Felt reagerede meget skarpt, da der kom direktiver fra Det Hvide Hus, som krævede Watergate-sagen lukket. Han reagerede endnu stærkere, da hans nye chef, Patrick Gray, erklærede Watergate-sagen tilstrækkelig udforsket og lukket. I hans øjne ville det være døden for demokratiet, hvis de politiske magthavere fik lov til at manipulere med FBI og politiet, som der var lagt op til.

En hemmelighed i 30 år
Man røber ikke for meget af filmens handling ved at fortælle, at Mark Felt gik imod sine egne principper og henvendte sig til et par journalister ved Washington Post. Journalisterne røbede aldrig hans identitet, og de gav han tilnavnet "Deep Throat". Helt frem til 2005 benægtede Mark Felt hårdnakket at være "Deep Throat".

"The Secret Man" er en filmatisering af den bog, hvor Mark Felt fortæller om de intense måneder i 1972, som endte med, at Nixon trådte tilbage som præsident. Man bør huske, at filmen er Mark Felts egen fortælling, men den giver alligevel et vist indblik i de historiske begivenheder. Filmen "Alle præsidentens mænd" (1976), der er en filmatisering af journalisternes bog om begivenhederne, giver et mere detaljeret billede af selve sagen, men den har naturligvis ikke Mark Felt med. Oliver Stones portrætfilm "Nixon" fra 1995 (med Antony Hopkins i hovedrollen) har også Watergate som omdrejningspunkt - også uden Mark Felt. Det samme gælder Ron Howards film Frost/Nixon fra 2008, hvor Mark Felt heller ikke er nævnt.

Manden og intrigerne
"The Secret Man" skildrer en højtstående embedsmand i FBI, og så er den et billede af intrigerne og magtkampene internt i FBI og internt i Det Hvide Hus og imellem de to magtcentre. Vi får ikke nogen direkte forklaring på, hvad der drev Mark Felt til at blive historiens hidtil mest indflydelsesrige whistleblower, men der er en del antydninger. Det kan have noget at gøre med ægte fædrelandskærlighed og omsorg for demokratiet, og det kan have noget at gøre med hævntørst over at blive forbigået på det groveste.

Filmatiseringen er præget af godt håndværk. Liam Neeson bærer hovedrollen fint igennem, og de andre medvirkende gør det også godt. I betragtning af, at der er rigtig meget snak og kun få actionscener, er den lidt dunkle billedside ganske spændende. Lydsporet er til den bombastiske side, men det fungerer egentlig godt, for det er stærke sager, der behandles, selvom det for det meste sker i samtaler. I sin genre er det en af de bedre film. På filmstriben.dk er titlen: Mark Felt.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.6 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer