I DIKTATURETS LANGE SKYGGER
Den Oscarnominerede film "The Secret Agent" lægger stærkt ud. Vi er tilbage i 1977 i det militærdiktatoriske, korrupte Brasilien. Hovedpersonen med navnet Marcelo stopper under længere kørsel ved en tankstation, som ligger ene ude på landet. Der er kun tankejeren til stede, og – viser det sig hurtigt – endnu en person, som ligger på pladsen under noget pap, tydeligvis død. Kort efter dukker et par politibetjente op. Marcelo tror naturligvis, at de er der på grund af den døde, men det vækker øjensynlig ikke stor interesse. Derimod er de optaget af, om de kan afkræve et eller andet af Marcelo. Derfra fortsætter filmen med meget tydelige toner i samme retning - et samfund som synes korrupt fra øverst til nederst.
Stærk start
Langsomt forstår vi, at Marcelo også er ramt og må holde lav profil, også med navnet, som i virkeligheden ikke er Marcelo, men Armando. Marcelo/Armando finder i storbyen ind hos en ældre kvinde, som tager sig af ramte mennesker, som forsøger at slippe ud af Brasilien eller i det mindste opnå nye navne og adresser, for at redde sig overfor det politiske diktatur, som de på forskellige måder har forsøgt at stå imod. Armando møder også en venlig politimand, som imidlertid også er gammel ven med en af lejemorderne, som forfølger Armando. Jeg undlader at sige, hvor historien lander. Landingen er tilsyneladende heller ikke det vigtigste. For den får vi kun gennem to unge kvinder fra nutiden, som lytter og læser sig frem til hele den fortidige historie.
Kræver tålmodighed
Filmen har efter den stærke optakt et meget langsomt videreforløb. Og længe er man som seer usikker på, hvad der er på spil. Hen mod slutningen bliver det omsider lysende klart i et meget intenst og voldsomt hændelsesforløb. Men inden da er historien vanskelig at følge. Den har flere sidemomenter, mange af dem med fornøjelige persontræk og historier, men samlet set virker det længe lidt rodet og uklart. Indtil det altså mod slutningen bliver helt klart, hvad der er på spil med hovedpersonen og med hele det korrupte system.
Filmen fortæller først og fremmest om noget fortidigt i Brasilien, men det er ikke utænkeligt, at den indirekte har et budskab til det nuværende Brasilien, hvor landets statsledere også kan tendere til meget problematiske samfundsstyreformer, som bringer samfundet ned ad bakke igen.