• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

The Perks of Being a Wallflower

Rørende, sympatisk, charmerende og barsk ungdomsfilm. Dog er det problematisk uforbeholdent at anbefale filmen, fordi den fremstiller brug af alkohol og stoffer som positivt og sjovt.

Drama
Produktionsår: 2012
Varighed: 98 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Stephen Chbosky,
Medvirkende: Emily WatsonLogan LermanEzra MillerPaul Rudd,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Mikael Arendt Laursen - 21.05.2013



Fluen på væggen, bænkevarmeren, enspænderen, outsideren … Vi kender ham alle sammen fra vores skoletid, og måske var du selv en af dem. Den stille dreng, der ikke sagde så meget, ikke var så god til det med pigerne og ikke var med på sportsholdet. Og selv i timerne holdt han sig tilbage for ikke at prale med sin viden, fordi han vidste, at det betød mobning. Han har det i det hele taget bedst med ikke at vække for megen opmærksomhed og vil helst bare falde i ét med tapetet. 15-årige Charlie er sådan en dreng.

Vi er i 1990 i Pittsburgh, USA, og Charlie (Logan Lerman) begynder på gymnasiet efter en hård tid i folkeskolen. Charlie er enspænderen, og hans eneste gode ven i barndommen har begået selvmord. Han frygter med rette gymnasietiden, for han har en rimelig forventning om, at tiden bliver lang og ensom. Og han begynder da også den første dag med at tænke over, at der nu kun er 1.385 dage tilbage. Men han er ikke den eneste outsider på skolen.

Inden længe møder han den karismatiske 3. g'er Patrick (Ezra Miller) og hans halvsøster Sam (Emma Watson), og sammen introducerer de Charlie til et fællesskab af udstødte. Patrick er den udadvendte, kunstneriske homoseksuelle, og den umiddelbart kokette og selvsikre Sam har et blakket ry fra det første år på gymnasiet, hvor hun var lidt for aktiv med fester og løse drengebekendtskaber, hvilket i virkeligheden piner hende meget. Sammen med punkteren Mary Elisabeth og et par stykker mere danner de en gruppe, hvor det at være anderledes er en styrke, og Charlie oplever for første gang nogensinde at være accepteret og en del af et fællesskab. Han er med til sin første fest, og da han forelsker sig i Sam, oplever han også det allerførste kys.

Filmen følger gruppen gennem Charlies første år på gymnasiet, og dramaet udvikler sig. Det er ikke enkelt at være en outsider, selvom man er en del af en gruppe af ligesindede, og når man samtidig har en tung rygsæk med fra fortiden, er det endnu sværere at finde sin egen identitet og hvile i den. Vi får tidligt i filmen et indblik i, at Charlie mister sin moster Helen i en trafikulykke, og at han havde et helt særligt forhold netop til hende. Men det viser sig, at mosteren på en eller anden måde har forgrebet sig på den dengang meget lille Charlie, hvilket giver ham nogle psykiske traumer, som forfølger ham filmen igennem. Og vennerne har det heller ikke let med deres udfordringer.

Jeg vil gerne anbefale "The Perks of being a Wallflower", fordi den er en smukt fortalt og flot produceret film, som på en gribende måde tager fat i en række af de problemer, som unge mennesker står over for i den sene teenagetid, hvor den enkelte skal finde sin identitet og turde være sig selv. De tre hovedroller spilles imponerende flot af Logan Lerman, Emma Watson og Ezra Miller, og særligt sidstnævnte formår at overbevise i usædvanlig grad i sin rolle som Patrick. Watson og Miller fungerer også perfekt sammen som halvsøskendeparret, der tager Charlie under deres vinger og hjælper ham til at folde sig ud og gøre forsøget på at flyve. Filmen er klart den bedste ungdomsfilm, jeg har set meget længe.

Når det samtidig er problematisk at give filmen en helt uforbeholden anbefaling skyldes det, at der igennem historien også er en del fokus på den uafklarede seksualitet og på brugen af alkohol og stoffer, hvilket flere gange fremstilles som noget positivt og sjovt. Der er som sådan ingen stærke, seksuelle scener i filmen, men vælger man at vise filmen for unge, bør man være forberedt på at tage debatten om disse emner efterfølgende, så problemstillingerne ikke får lov til at stå alene. Og samtidig hviler en skygge af overgreb over handlingen, hvilket kun gør opgaven større.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.9 af 6. 25 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer