• JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • REALITY nu på MAX udover filmstriben.dk, og dvd

  • A QUIET PLACE DAY ONE nu på dvd og blu-ray

  • TEMA Israel, Vestbredden, Gaza fx GOLDA - på filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • DEN MODERNE KVINDE nu på dvd

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • FULD AF KÆRLIGHED nu på dvd og blu-ray

Tema

The Mole Agent

El Agente Topo

En dokumentar om 83-årige Sergio, der går undercover på et plejehjem i Chile for at rapportere om forholdene. Sergio er god til at snakke med beboerne. Det kommer der mange livsbekræftende situationer ud af.

DokumentarFilmstriben.dk
Produktionsår: 2020
Varighed: 84 min.

Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Maite Alberdi,
Medvirkende: Sergio ChamyRomulo AitkenBerta Ureta,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 23.04.2021



PÅ OPDAGELSE I ALDERDOMMEN 

Her er ingen eksperter til at forklare tingene for os. Vi oplever det hele umiddelbart og stærkt. Vi er selv til stede på det plejehjem, hvor den 83-årige Sergio er sendt ind som undercoveragent for et detektivbureau. Han skal undersøge, om en af beboerne bliver dårligt behandlet af personalet. Undervejs undrede vi os over, hvordan det overhovedet havde været muligt at lave filmen. Det forklarer instruktøren Maite Alberdi fint i et interview, som det er muligt at plukke fra uden at afsløre handlingen.

Intet er fiktivt
Maite Alberdi har lavet flere dokumentarer om udsatte mennesker i Chile. Hun var på jagt efter en måde at filme på et plejehjem og fandt en indgang gennem et detektivbureau, som netop havde fået en opgave fra en kvinde, hvis mor boede på et plejehjem. Kvinden havde en mistanke om, at hendes mor ikke blev passet ordentligt, og at personalet måske endda havde stjålet smykker fra hende.

Uden at fortælle om detektiv-vinklen spurgte Maite Alberdi, om hun måtte lave en dokumentar om livet på plejehjemmet. Det gav plejehjemmets ledelse hende fuld frihed til. Hvad de ikke vidste på plejehjemmet var, at den ny beboer, 83-årige Sergio, der for nylig var blevet enkemand, var ansat på et detektivbureau. Det vellykkede resultat er klippet sammen af mere end 300 timers optagelser, og alt er hentet direkte fra virkeligheden.

Pensionist er detektiv
Filmen begynder på detektivbureauet, som har annonceret efter en mand, der er over 80 år gammel, og samtidig er i stand til at håndtere detektiv-grej som mobiltelefon og spionbriller med indbygget kamera. Ansættelsesproceduren og oplæringen af Sergio til detektiv er en fin indledning til det, vi senere får at se. Sergio flytter ind på plejehjemmet, og med ham som central figur lærer vi flere at beboerne at kende. Langt de fleste er kvinder, og flere af dem får et godt øje til den flotte gentleman. Vil følger samspillet mellem Sergio og de andre beboere, og mellem Sergio og hans chef på detektivbureauet, som skal have en daglig afrapportering.

Dyster og livsbekræftende
Det giver ikke mening at kommentere skuespillerpræstationerne, for alle er sig selv. Men det er mange af dem også gode til at være. Sergio er meget omsorgsfuld og god til at lytte. De beboere, vi lærer at kende, er charmerende og morsomme midt i deres forfald. Der er demens, og der er sorg over tabte muligheder og evner, der er savn på grund af manglende hukommelse, og der er savn på grund af børnenes og børnebørnenes fravær. Men der er også glæde over små ting, og der er masser af charme og værdighed. Filmen behandler de gamle med stor respekt, men den lægger ikke skjul på, at det kan være svært at blive gammel. Tonen er for det meste varm, og der er meget befriende humor. Og så er der detektivvinklen, der på en vellykket måde binder det hele sammen.

Dokumentaren vil uden tvivl minde en og anden om, at der vist er gået for lang tid siden det seneste besøg hos mor på plejehjemmet. Den understreger også, at personalet på et plejehjem ikke har mulighed for at gøre alle glade. Alderen kræver sit. Samtidig ser vi, at det ikke altid er ret meget, der skal til, for at løfte stemningen. Alt i alt en livsbekræftende dokumentarfilm, til trods for dens dystre tema.

"The Mole Agent" har vundet Goya Awards for bedste iberoamerikanske film og har fået flere nomineringer, deriblandt en Oscar-nominering for bedste dokumentar.

Kan ses på blockbuster.dk.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1030
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer