• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

The Kingdom

Eftertænksom actionfilm om oliekrise og terrorisme. Hvad sker der, når amerikansk livsstil og interesser kolliderer med bl.a. muslimsk fundamentalisme.

DramaThriller
Produktionsår: 2007
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Peter Berg,
Medvirkende: Jamie FoxxChris CooperJennifer Garner,
Stikord:
 Krig,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 11.06.2008



De gamle film om actionhelten Rambo med Sylvester Stallone, tog udgangspunkt i aktuelle politiske problemstillinger og krigshandlinger og brugte disse som "undskyldning" for at servere en ordentlig omgang action og vold. Man kan som sådan godt sige, at filmen "The Kingdom" er bygget over samme koncept: Tag en aktuel krigszone, hvor USA har politiske interesser, og send en flok Rambo'er ind for at opklare, hævne og skyde en masse mennesker; og smid så en lille dosis anti-krigs-tematik med ind i historien.

Filmen "The Kingdom" handler om et af de mægtigste kongeriger i verden, nemlig Saudi-Arabien, og det politiske tema i filmen handler om olien og USA's ønske om at være til stede i landet for at udvinde denne olie. I begyndelsen af filmen får man et hurtigt tidshistorisk indblik i forholdet mellem de to lande, og der fokuseres især på de amerikanske bosættelser i landet: Amerikanere, som bor i små, lukkede byzoner i Saudi-Arabien, hvor de dels arbejder for olieindustrien, og dels lever som "almindelige" amerikanere i et muslimsk land.

Der er naturligvis tale om en sprængfarlig cocktail: Den verdslige, amerikanske livsstil kontra islam og det faktum, at Osama bin Laden og Al Qaeda er vrede på saudiaraberne – især de magtfulde prinser i landet, som har indgået politiske og økonomiske alliancer med amerikanerne. En af disse amerikanske beboelser i Saudi-Arabien bliver en tilfældig dag udsat for et større attentat. To fundamentalistiske muslimer, begge klædt som vagter, får skaffet sig adgang til bebyggelsen, hvor de kører rundt og skyder mange af beboerne. Kort efter, da redningsvogne og politi er ankommet, sprænges en bombe og smadrer resten af beboelsen.

I USA er man naturligvis oprørt over situationen, og en gruppe FBI eliteagenter forsøger at overbevise den amerikanske regering om, at de bør flyve til Saudi-Arabien og finde ud af, hvad der er sket, og hvem der står bag. De får imidlertid ikke tilladelse til det på grund af den højspændte situation og de amerikanske olieinteresser, men ad omveje får de skaffet sig ombord på et fly og tager af sted.

Resten af filmen handler så om, hvordan de går i gang med opklaringsarbejdet – og især hvordan de dels er nødt til at finde ud af, hvilke af de lokale politifolk, de kan samarbejde med, og dels hvem de skal holde sig fra.

Der er mange højspændte situationer i filmen, og det er velgørende, at filmen ikke blot er rendyrket action, men at den også tager sig god tid til at anskue situationen fra begge lejre – den verdslige, amerikanske og den muslimske. Man kommer så tilpas meget bag facaderne, at der er noget at tale sammen om efter filmen.

Hovedpersonen, spillet af Jamie Foxx, gør det rigtig godt. Fra at være en hævngerrig agent bliver han medfølende og forstående over for den komplekse situation. Han indleder samarbejde med en lokal politibetjent og opnår tilmed at mødes med en af de stenrige, saudiarabiske prinser, som han på bedste vis overtaler til samarbejde.

Filmen slutter i øvrigt på en rigtig interessant måde: Hovedmanden bag attentatet mod den amerikanske bebyggelse og hovedmanden bag det amerikanske opklaringsarbejde ender med at sige samme replik, mange tusind kilometer fra hinanden. En replik som helt tydeligt fortæller, at så længe vold og gengældelse er dagsordenen og er dét, man lærer videre til sine børn, så længe vil konflikten mellem den vestlige verden og den muslimske verden fortsætte.

Det er således lykkedes filmens instruktør, Peter Berg, at lave en eftertænksom actionfilm bygget på dybt aktuelle politiske og religiøse temaer.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer