En film om kloning af mennesker brugt som reservedele for originalerne. Det er, hvad filmen "The Island" byder på. I den seriøse ende. Alene for det skal den have tre stjerner. I den mere useriøse ende er det et actionbrag af en anden verden. (Der røg et par stjerner). Ja, netop af en anden verden. Totalt uden forbindelse med virkelighedens verden. Heltene kan holde til det utroligste.
Jeg tilstår, at jeg ærgrede mig over actiondelen, som især falder i filmens anden halvdel. Filmens rigtig gode plot og endnu bedre budskab drukner efter min smag i udvendig tegneserieaction – som kan være ganske fornøjeligt inden for sin genre, bare ikke her.
Aktualitet i top
Kort fortalt går historien ud på, at en cocktail af penge, magt og den ypperste videnskab er gået sammen om at klone mennesker af og til dem, der kan betale. Som en slags livsforsikring. Når hjertet siger stop, får man et nyt.
Alt sammen foregår i dybeste hemmelighed i en aflukket verden, hvor klonerne bildes ind, at de er de heldige overlevne efter en verdensomspændende katastrofe, ligesom menneskene udenfor ikke kender til klonernes eksistens, men lever i forvisning om, at det drejer sig organer fra menneskeligt væv.
Aktualiteten er således i top. Selv om det hele måske nok får mere end en tand ekstra udi det fantasifulde, så skal der ikke meget fantasi til for at koble til nærmeste nutid med mulighed for fosterkloning med deraf følgende organer til den højest opnåelige lykke: sygdomsfrit livsforlænget liv.
Lugter lunten
For det må klonerne lade livet. Under indbildning om, at de er på vej til deres ultimative lykkemål: En grøn, grøn ø ude i den rigtige verden.
Naturligvis er der nogle kloner, som lugter lunten. Og så går den vilde jagt. Kan action-indpakningen trække masserne ind i biografen og åbne deres øjne for det vanvid, der allerede er ved at blive realitet, så tager vi actionen med ophøjet ro.
Men personligt havde jeg foretrukket en mere lavmælt fortsættelse af filmens gode første halvdel. Eller allerhelst: Et hyper-realistisk drama om det sindsoprivende menneskeforbrug, der allerede foregår eller er undervejs. Det var blevet en ren gyser.
Kilde: Indre Missions Tidende nr. 35/2005