• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Tema

The Haunting of Hill House (serie)

En familie på syv flytter fulde af lyse fremtidsforventninger ind i et gammelt hus, de vil sætte i stand. Men hvad vil huset mon gøre ved dem?

DramaGyserTEMA Serier
Produktionsår: 2018
Varighed: 573 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Mike Flanagan,
Roman/manuskript: Mike Flanagan,
Medvirkende: Michiel HuismanCarla GuginoHenry Thomas,
Stikord:
 Død,
 Sorg,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 23.11.2020



EN ULYKKELIG FAMILIE 

Familien Crain vil tjene penge. Far og mor og fem børn flytter i 1992 midlertidigt ind i et gammelt, kæmpestort hus, Hill House, for at sætte det i stand og sælge det igen, så de kan bygge deres eget drømmehus og slå sig ned. Men drømmene bliver til mareridt.

I løbet af kort tid præges alle syv på voldsom måde af husets giftige atmosfære. Det kulminerer en forfærdelig nat, hvor faren flygter fra huset med børnene, mens moren dør i huset. Alt dette vises for os lidt efter lidt i flash-backs, mens vi følger de seks personer en generation senere, hvor den gamle far og de fem voksne børn lever spredt og flere af dem ret dysfunktionelt. De samles så til begravelsen af lillesøster, der har begået selvmord – og for øvrigt bliver gjort i stand af storesøster Shirley (Elizabeth Reaser), der er bedemand. Vi indføres i de store spændinger i familien, repræsenteret ved de to poler:

Storebror og far. Storebror Steve (Michiel Huisman) tror absolut ikke på overnaturlige fænomener og mener, at alle forfærdelige ting i familiens historie kan tilskrives sindssyge. "Spøgelser" er for ham altid billeder på skyld, skam og frygt – eller på et hemmeligt ønske.  Samtidig er han ironisk nok blevet rig på at skrive spøgelseshistorier. Hans gennembrudsroman var simpelthen historien om sin egen familie, hvilket har affødt meget voldsomme og blandende reaktioner fra de andre i familien. Den anden pol er faren, Hugh Crain (Timothy Hutton), der mener, at huset er aktivt ondt og at det sneg sig ind og prægede dem alle, så det nu gælder om at holde sig så fri som muligt af den onde indflydelse.

Et ondt hus
Seriens plot har en del kvaliteter, der ikke skal røbes her, men dets univers skal dog introduceres: Hill House bebos af genfærd fra mange generationer. Disse længes åbenbart efter selskab, for de forsøger at drage levende personer over grænsen - ind i døden, så de kan være sammen med dem for altid. Her har serien en markant tvetydighed, man enten kan elske som en uforløst nerve, der skaber liv, eller man kan opfatte den som noget rod, der tager skarpheden af plottet. Tvetydigheden er, at livet i genfærdenes verden på den ene side beskrives meget positivt – som en himmelsk evighed, hvor man genforenes med sine kære for aldrig at skilles. Og samtidig skildres det med grusom uhygge og rædselsfulde væsner, der synes helt at have mistet deres menneskelighed. For undertegnede er det nok mest den uforløste nerve, der er synlig i en serie, der på nogle områder er lidt fornyende i en ellers ret så ensformig genre. De mange store og små sammenstød i familien Crain indeholder mange gode oplevelser undervejs og gør egentlig uhyggen stærkere, fordi det ikke bare foregår om natten i et gammelt hus, men også i dagslys i et almindeligt moderne hjem – eller på et center for afvænning af narkomaner.

Kampen mod huset
Serien har egentlig ikke noget kristent univers, hvor engle og dæmoner kæmper, eller hvor en præst i Guds navn og kraft tager kampen op. Det nærmeste er husholdersken på Hill House, der fremstår som en (desværre lidt karikeret) meget from kristen kvinde. Dog er dét, som hun til sidst skifter sin kristne tro på evigheden ud med, Hills udgave – men prøv selv at se og dan din egen mening om, hvad serien vil sige her. Den ender som sagt i en tvetydighed, der leverer noget af det mest overraskende i det samlede plot.

Serien kan også ses som en beskrivelse af den effekt, voldsomme barndomstraumer har på en opvoksende generation – og dens forældre. I hvert fald forudsiges mange af de dysfunktionelle skæbner af huset (eller ånderne i huset) i den korte periode, familien boede i det. Kampen mod det onde, der kom ind i deres barndom (hvad enten man tager den overnaturlige eller den alment traumatiserede udgave) har de fem søskende i hvert fald tacklet meget forskelligt.

Som sagt skriver den ældste spøgelseshistorier, men hævder samtidig, at alt har en videnskabelig forklaring. Storesøster beskæftiger sig med de døde ved at være bedemand og især ved at pynte på de afdøde, så de ser ud, som om de bare sover. Det midterste barn, en søster, er børnepsykolog og udnytter sin evne til at være "sensitiv". Bare ved at trykke en person i hånden, ved hun en hel masse om personen og kan derfor hjælpe børn med en traumatisk skæbne. De to yngste er tvillinger. Han reagerer ved at flygte ud i narkomanien. Hun kommer sig aldrig helt efter oplevelserne på Hill House og ender som sagt med at begå selvmord. Så der er nok af markante skæbner at leve sig ind i i denne serie, der af mange siges at fortsætte i The Haunting of Bly Manor. Der er dog slet ikke tale om en fortsættelse af samme historie. Men det er en ny beretning om et besat hus og de mennesker, der er i berøring med det. Endvidere går en del af skuespillerne fra Hill House igen. Men ellers er mange ting ganske anderledes.

Kan ses på Netflix.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer