JOHN BROWN OG KAMPEN MOD SLAVERIET
Historisk kerne
Hvert afsnit indledes med teksten: ”Alt dette er sandt, det meste af det er sket”. Serien bygger på solide historiske facts om personen John Brown og de personer, der sluttede sig til hans lille bande. Det er naturligvis blandet med en del tilføjelser og formodninger, når det gælder de enkelte personer og episoder. Serien slutter med 16.-18. oktober 1859, hvor John Brown indleder et angreb på De Forenede Staters våbenarsenal i Harpers Ferry i staten Virginia. Hans angreb mislykkedes – men han vandt. Den efterfølgende retssag mod ham gav ham nemlig en kæmpe platform for sit budskab, idet en hær af reportere og den nye elektriske telegraf spredte hans budskab til hele landet. Da han blev henrettet, var han blevet en landskendt person. For Sydstaterne med deres slavehold var Brown en vanvittig forbryder, for Nordstaterne, hvor de sorte var frie mennesker, var han martyr, helt og symbol på den modstand mod slaveri, der endte i den blodige borgerkrig.
Onion
I begyndelsen af serien møder John Brown en ung negerslave, Henry (Joshua Caleb Johnson). På grund af nogle komiske misforståelser mener Brown, at Henry er en pige og hedder Henrietta. Samtidig får han/hun kælenavnet Onion, som er det navn, der bruges gennem hele serien. Onion er fortælleren, der laver tilbageskuende voice-over samtidig med, at han er særdeles aktiv i handlingen. En vigtig sidehistorie i serien er Onions rejse både sammen med Brown og gennem sin pubertet, med dens møde med spiritus og det kvindelige køn og valget af, hvilken type mand han vil være, og hvilke mål han vil have for sit liv. Onion bidrager til serien med den humor og varme, der gennemsyrer det hele – side om side med blodige skuddueller og vilde beslutninger. Ud over Onions fortælling indledes hvert afsnit i hver episode med en overskrift i ret humoristiske bogstaver.
The Good Lord Bird
Denne specielle fugl, der indgår i seriens titel, møder vi i første episode. Derefter er den med via en fjer, der følger Onion overalt. I seriens døende minutter fortæller Brown Onion noget vigtigt om denne fugl. Fuglen er en spætte. Dens fjer siges at bringe held og give klarsyn. Uden at røbe for meget af handlingen, kan det vist godt siges, at fuglen kan være et symbol på Brown selv. Han er i hvert fald overbevist om, at Gud har givet ham en vision, så han med Guds klarsyn ser, at slaveriet er en voldsom syndig ting, der må stoppes – også selv om det vil kræve meget blod. Blod, som Brown gerne vil være med til at udgyde med sine våben og sin vision om at rejse en hær af slaver, der kæmper for deres frihed.
Gospel og profeti
Serien er fyldt med bibelcitater og gospelsange, der jo netop opstod som slavernes udtryk for deres kristne tro og håb. Gospel betyder evangelium, altså budskabet om Jesus. Brown og hans sønner citerer ofte Bibelen – og anvender ofte citaterne på en noget uortodoks måde. Som han selv siger: "Vi krigere må godt bøje Ordet lidt." Brown er oprindelig præst, og hans budskab er, at Gud har skabt alle mennesker lige, og derfor kan der ikke være slaveri. Mens spyttet spreder sig ud i hans vilde skæg, kan hans flammende ord gang på gang tryllebinde en forsamling. Det er tydeligt, at hans saglige, nøgterne kristne budskab blandes med lidt vanvid. Lidt ligesom flere af de fremtrædende profeter fra den første halvdel af Bibelen sikkert har virket på dem, der hørte dem. Serien igennem får vi indblik i Browns teologi, der i øvrigt virker ganske sund med fokus på, at Gud elsker os og tilgiver os, fordi Jesus er vores frelser. Bøn og lovsang spiller en stor rolle, og vi er til bedemøde mere end én gang i løbet af filmen. Så en blodig profet, der ene og alene forkynder dom og død, er han slet ikke. Men hans vision er på den anden side, at landet ikke kan vaskes ren for slaveriets synd, uden at der udgydes meget blod. Man kan kalde det en profeti om den borgerkrig, der kom – selv om den kom til at udforme sig noget anderledes, end John havde forestillet sig. Endvidere er Brown ikke alene en stålsat type, der tror 120% på sig selv og sit budskab. Vi oplever i Ethan Hawkes fantastiske skuespil i Brown som en person, der også kan tvivle på sin egen opfattelse af Guds plan. Han erkender, at han også har brug for tilgivelse og for mere klarsyn. Brown svinger vildt og hurtigt. Selv om alt omkring ham modsiger det, udviser Brown en vanvittig tiltro til, at Gud på mirakuløs vis vil hjælpe ham til at gennemføre den plan, Gud har kaldet ham til. I næste øjeblik kan han være søgende og usikker. Og i tredje øjeblik er han meget nærværende og hjertevarm i de relationer, han har – fx til sine børn og til Onion. Og der behøver ikke være langt mellem disse tre øjeblikke.
En broget samtid
Serien fører os igennem et væld af personer og sammenhænge, der viser det brogede og spændingsfyldte land i årene inden borgerkrigen. Rige, frie negre med hang til silkeskjorter og gode fotos af dem selv. Slaver, der blot ønsker at overleve. Hvide i Syd, der afskyr slaveriet, men ikke ser nogen vej ud af det – mens deres naboer ser det som en gudgiven ret at holde slaver. Karismatiske sorte kvinder, der har en fanatisk glød i øjnene samt andre sorte slavekvinder, der driver en god forretning med andre slaver. Og sådan kunne vi blive ved. En heksekedel af forskellige politiske og religiøse holdninger – og frem for alt et ønske om at overleve og at leve. Med humor og karikaturer, tegnes mange gode portrætter i løbet af serien.
Man er godt underholdt hele vejen igennem. Man lærer noget om datidens samfund. Og det vil undre mig, hvis ikke enhver seer også undervejs vil trække tråde frem til nutidens USA og Black Life Matters. Og måske endda også trække tråde fra grundsætningen: "Alle mennesker er skabt lige" til nutidens Danmark og vores holdninger til forskellige grupper mennesker. Hvis du tør, så tag en spættefjer og følg med i dens vilde flugt sammen med Onion og Brown!
Kan ses på Max.