• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

The Descendants

En mor ryger i koma efter en motorbådsulykke. Så må far og døtre i gang med at omdefinere deres roller og finde hinanden.

DramaKomedie
Produktionsår: 2012
Varighed: 115 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Alexander Payne,
Medvirkende: George ClooneyShailene WoodleyNick KrauseJudy Greer,
Stikord:
 Koma,
 Etik,










Anmeldelse:

Af: Per Breindahl - 20.02.2012



Hawaii – så tænker de fleste nok drinks, surfing, solbadning, ferie året rundt og et liv uden store problemer. Denne film kunne foregå hvor som helst, men valget af Hawaii er genialt, fordi den giver en anderledes ramme for filmen end vi normalt ser på amerikanske film.

George Clooney – så er associationen måske en dygtig karakterskuespiller med stor charme og lidt gavtyveagtig. Dette indtryk ændres der ikke så meget på gennem "The Descendants". Men Clooney får i filmens bærende hovedrolle lov til at bevæge sig mere over i sin seriøse side og trække på hele sin erfaring.

Teenagedøtre – så er det måske fester, oprør, skænderier med søskende og lignende billeder, der dukker op på nethinden. I "The Descendants" har vi hele to teenagedøtre, der står lige midt i det stereotype billede. De har følt sig tromlet lidt af deres livsglade mor og svigtet af deres fraværende far.

Hawaii, George Clooney og teenagedøtre - dermed er de tre ingredienser på plads. Nu skal det hele rystes grundigt sammen af en dygtig instruktør som Alexander Payne (kendt for "About Schmidt"). Ud af det hele kan komme en underholdende og tankevækkende film som "The Descendants".

I "The Descendants" spiller Clooney den stenrige advokat Matt King. Filmen begynder med, at hans hustru Elizabeth ender i koma efter en motorbådsulykke. Dermed må Matt løfte blikket fra arbejdet og tage sig af en række problemer: Først de to teenagedøtre Alexandra og Scottie, som han har svigtet under deres opvækst. Og hvorfor skal de så pludselig tage ham alvorligt, blot fordi mor ikke er der længere? Næste problem er, at lægerne giver besked om at Elizabeth er hjernedød – spørgsmålet er ikke, om der skal slukkes for respiratoren, men hvornår. Tredje problem er, at Matt skal tage stilling til, om et af de sidste store urørte stykker natur på Hawaii skal sælges til et gigantisk feriecenter. Fætre og kusiner presser på for et salg, for det vil give dem alle en formue – den lokale befolkning er imod. Og som om disse udfordringer ikke var nok, fortæller den ældste datter sin far, at Elizabeth var ham utro!

Det er befriende med en film, der ikke svælger i drab, biljagter og store eksplosioner, men fokuserer på relationerne mennesker imellem. Det bedste ved filmen er helt klart George Clooneys fremstilling af de store følelser, der rører sig i en mand, som til daglig er yderst kontrolleret og professionel. Vi oplever en forvandling fra topadvokat til nærværende far. Clooney kunne have fortjent en anden stærk karakterskuespiller at spille op imod – en karakter, der kunne have fået den meget rolige handling til at slå lidt flere gnister.

De to døtres udvikling er også vigtig – fra utilpassede egoister til en del af en familie. En meget stærk scene er der, hvor datteren Alexandra – mens hun svømmer rundt i swimmingpoolen - får at vide, at hendes mor skal dø.

Filmen ser mennesker som en del af fællesskaber – både de nære i kernefamilien og de store på tværs af generationer. Det vigtige er ikke, hvad vi er i os selv, men hvordan vi behandler hinanden, og hvilken relation vi har til hinanden. Som titlen (=efterkommere) antyder, spiller vores plads i slægten en vigtig rolle. Hvad har vi fået med fra vores forældre? Hvad vælger vi at give videre til vores børn? Både rent fysisk, men ikke mindst i form af værdier og moral.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer