• DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

Tema

The Catcher Was a Spy

Den amerikanske baseballspiller Moe Berg bliver sat på holdet, der i 1944 skal finde ud af, om tyske Werner Heisenberg er tæt på at lave en atombombe.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaFilmstriben.dkTEMA Anden verdenskrig
Produktionsår: 2018
Varighed: 98 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Ben Lewin,
Medvirkende: Paul RuddMark StrongPaul GiamattiTom Wilkinson,
Stikord:
 Skak,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 28.11.2018



PÅ EN AFGØRENDE MISSION 

Under anden verdenskrig var der et kapløb mellem Tyskland og USA om at komme først med en atombombe. I Tyskland stod Werner Heisenberg (Mark Strong) i spidsen for et stærkt hold af forskere. De allierede vidste ikke, hvor tæt man var på at lave bomben, men de undrede sig over, at den ikke allerede var klar. De besluttede at finde ud af, om Heisenberg var gået i nazisternes tjeneste for at lave bomben, eller om han i virkeligheden arbejdede på at forhale processen.

Overraskende valg af en spion
OSS (senere kendt som CIA) sendte i 1944 et lille hold til Europa for at undersøge situationen, og om nødvendigt løse den ved at dræbe Heisenberg. Den centrale mand på holdet var Moe Berg (Paul Rudd), en kendt baseballspiller (catcher), der på grund af sin klæbehjerne blev kaldt professoren. Han kunne syv sprog flydende og fire med accent, og han var en sikker vinder i quizprogrammer. Filmen giver også en demonstration af, at han kunne spille skak uden at se på brættet.

Vi følger holdet i deres søgen efter Heisenberg fra Rom til Zürich, og de komplicerede manøvrer, der går ud på at afsløre, om han arbejder for eller imod nazisterne. Undervejs er der et par dramatiske krigsscener, men det er ikke action, der driver filmen frem. Det er mere den psykologiske udvikling og de etiske problemstillinger.

En sammensat mand
Moe Berg er jøde, og det viser filmen ganske sympatisk, men det har ingen indflydelse på begivenhederne, og det spiller ikke en rolle i konfrontationen mellem Moe Berg og nazisterne. Moe Berg er en mand, som er meget svær at blive klog på. Han kan optræde som en ufølsom bølle, men han kan også være lige modsat. Han har svært ved at finde ud af sig selv. Han er hurtig i replikken, men kan også være påfaldende tavs. Man kan godt få den tanke, at filmen mere er lavet for at tegne et portræt af denne komplicerede mand, end for at fortælle os om afgørende historiske begivenheder.

En seriøs film med humor
En af filmens styrker er manuskriptet, som har mange rigtig gode replikker, som kommer til deres ret, fordi skuespillerne har fuldstændig styr på timingen. Flere af dem har medvirket i komedier, hvor en præcis timing er helt afgørende. "The Catcher Was a Spy" er ikke en komedie, men den bæres alligevel i høj grad af underfundige replikker og situationer.

Det filmiske håndværk er i orden, både når det gælder billedsiden og lydsiden. Det hele er diskret, velfungerende og indimellem ligefrem vellykket. Interesserer man sig for de mange historisk afgørende detaljer i forbindelse med anden verdenskrig, fylder den et hul, som vi ikke før har set behandlet i en film.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.5 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1008
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer