• DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

Tema

The Angel

Den egyptiske præsident Nassers svigersøn var spion for det israelske Mossad og advarede israelerne om et overraskelsesangreb fra Egypten. Filmen bygger på virkelige hændelser.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Produktionsår: 2018
Varighed: 114 min.

Censur: 13 år
Instruktør: Ariel Vromen,
Medvirkende: Toby KebbellHannah WareMarwan Kenzari,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 12.10.2018



ULVEN KOMMER 

Egypteren Ashraf Marwan var en spændende person. Som svigersøn af Egyptens præsident Nasser havde han en central plads i det egyptiske hierarki. Men Nasser afskyede nærmest sin svigersøn - og det var tilsyneladende gensidigt. Filmen skildrer Marwans ægteskab med Nassers datter som lykkeligt. De elskede hinanden og deres søn. Ashraf Marwan er i dag interessant af to grunde. Den første er, at han var spion for det israelske Mossad, og efter egypternes mening også spion for det egyptiske efterretningsvæsen. Den anden grund er, at han blev en betydningsfuld våbenhandler, der døde som milliardær i 2007 under mystiske omstændigheder ved at falde ned fra en balkon på fjerde sal.

Filmen "The Angel" er baseret på bogen The Angel - The Egyptian Spy Who Saved Israel (Den egyptiske spion, som reddede Israel), og desuden af yderligere research foretaget af filmens instruktør, den israelske Ariel Vromen. Vromen havde lyst til at lave filmen, men han mente, at bogens billede af Marwan var for ensidigt israelsk. Han gik derfor først i gang med filmprojektet, da han havde fået et lidt mere nuanceret billede. Filmen foregår i årene omkring Yom Kippur-krigen i 1973. Efter Nassers pludselige død i september 1970 kom Sadat til magten. Ashraf Marwan blev en værdsat rådgiver for Sadat, men på det tidspunkt havde han allerede henvendt sig til Mossad, som gav ham kodenavnet "The Angel".

En troværdig advarsel
Det er uklart, hvad der var Marwans egentlige grund til at blive spion for Mossad. Måske var det for at hævne sig på sin svigerfar, der flere gange ydmygede ham. Måske var det for at få den lille families anstrengte økonomi til at hænge sammen. Måske var det for at forhindre endnu en blodig og formålsløs krig. Måske var det en blanding af det hele. Historikerne er ikke enige, og filmen giver heller ikke et klart svar.

Ashraf Marwans mest kendte bedrift som agent var, at han gav israelerne et detaljeret tip om Egyptens planer for et overraskelsesangreb, som skulle sættes ind på jødernes store helligdag Yom Kippur. Han gjorde det ikke let for sig selv, for han advarede først to gange med dato og klokkeslæt, som ikke blev til noget. Da han så tredje gang råbte: "Ulven kommer!" stod de israelske øverstbefalende med det store spørgsmål: "Skal vi tro på ham denne gang?" Denne scene er en af de mest intense scener i filmen. Måske var Marwan selv skyld i, at Sadat to gange udskød angrebet. Sadat lyttede nemlig tilsyneladende til Marwans forslag om at lave en slags ulven kommer-taktik.

Spionhistorie fra virkeligheden
Som spionfilm er "The Angel" ikke spændende nok til at se den som ren underholdning. Filmen er også en fortælling om et ungt ægtepar, hvis forhold bliver belastet af, at han har en del aktiviteter, han ikke kan fortælle sin hustru om. Heller ikke dette er så væsentligt, at det kan bære filmen alene. Men er man interesseret i mellemøstlig politik, så er "The Angel" en film, der skal ses. Det er ikke en film med et stort budget, men der er gode skuespillere og et dygtigt hold af filmfolk bag produktionen. Og så bygger den på en spændende historie fra virkeligheden.

Kan ses på Netflix.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1008
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer