• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Tender Mercies/Den sidste drøm

Robert Duvall spiller en alkoholiseret countrysanger, som finder nåde hos en ensom enke.

Drama
Produktionsår: 1983
Varighed: 89 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Bruce Beresford,
Medvirkende: Robert DuvallTess HarperAllan HubbardBetty Buckley,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 20.12.2013



Robert Duvall spiller Mac Sledge, en alkoholiseret bums, der har set bedre dage. På en af sine drukture havner han langt ude i Texas' lavland på et nedslidt motel med tilhørende tankstation.  Stedet bebos af Rosa (Tes Harper), en ensom yngre enke og hendes søn Sonny (Allan Hubbard).  Da Mac er flad som en fregne tilbyder Rosa ham et job som medhjælper, dog på betingelse af, at han ikke drikker i arbejdstiden. Det viser sig snart, at Mac for år tilbage var en berømt countrysanger, som dannede par med sin nu succesfulde ekskone (Betty Buckley). Skal Mac forsøge at redde stumperne af sit liv, bliver han nød til at hanke op i sig selv og forsøge at hele skårene til sin bitre ekskone og deres ulykkelige datter – i hele denne smertefulde proces kommer Rosa og Sonny til at spille en afgørende rolle.

Flot film
Filmen udmærker sig ved sit kunstneriske niveau: Fotograferingen, skuespillet og historiens nerve gør den efter min mening til et lille mesterværk. Filmen bliver heller ringere af, at instruktøren er Bruce Beresford og manuskriptforfatteren Horton Foote (Dræb ikke en sangfugl, 1962).

Den smukke og dvælende fotografering formår på en unik måde at formidle stemningen og atmosfæren i det visne, flade Texaslandskab med dets lave horisonter og høje himmel.

Duvall er eminent som den fallerede sanger og musiker, der har mere end svært med at udtrykke sine følelser og tanker gennem det talte ord, men formår at gøre det gennem sin musik og sine tekster. Samtidig er skildringen af venskabet mellem Mac Sledge og Sonny smukt og rørende - også her spiller musikken en forløsende rolle.

Duvalls tolkning af sin rolle skaber mange associationer til hans flotte præstation i Apostlen (1997), hvor han også spiller en indadvendt knudemand med et stærkt temperament. Det er i netop den slags roller, Duvalls store dramatiske repertoire kommer til sin ret. Ikke så sært, at han modtog en Oscar for sin indsats i "Tender Mercies".

Tess Harper er særdeles ovebevisende i sin rolle som Rosa Lee. Det er saligt for en kristen filmanmelder at se en kristen kvindes tro portrætteret med så stor følsomhed og troværdighed, som det sker i denne film.

Nåden forløser
Rosa formår med sin omsorg og sin kærlighed til Mac Sledge at forløse ham. En forløsning som består i, at han - trods sit brudte liv - formår at give lidt af den nåde, han møder hos Rosa, videre til andre mennesker omkring sig, bl.a. til hendes søn Sonny. Derfor er filmens engleske titel "Tender Mercies" helt sikkert valgt med stor omhu. Man skal selvfølgelig passe på ikke at lægge en bestemt vinkel ned over en film. Men titlen er for mig at se nøglen til at åbne denne films univers:

Det bibelske begreb "nåde" er den optik, hvorigennem filmen bør ses. I en central scene siger Rosa bl.a. til Mac, at han og Sonny er "tender mercies" i hendes liv. Samtidig viser filmens handling, at det er den samme nåde, som bærer hendes eget liv, og som hun forsøger at række videre til Mac og hendes søn. På samme måde bliver filmen en invitation til sit publikum:  Hvordan kan vi bære den nåde, vi har modtaget i vort liv videre til mennesker, der krydser vores vej.

NB: Nåde kommer af det latinske ord "gratia" – det danske ord for "gratis". Når du får noget gratis, så har du ikke arbejdet for det eller fortjent det. Du får det kvit og frit. Du skal bare tage imod nåden og sige giveren tak.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer