• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Syv mænd sejrer

The Magnificent Seven

Kan selv revolvermænd, der kan købes for dollars, have hjertet på det rette sted?

WesternFilmstriben.dk
Produktionsår: 1960
Varighed: 125 min.

Censur: 15 år
Instruktør: John Sturges,
Medvirkende: Yul BrynnerSteve McQueenJames CoburnCharles Bronson,
Stikord:
 Mord,










Anmeldelse:

Af: Ruben Due Lorentsen - 19.09.2006



Kurosawa’s film De syv samuraier fik en stor succes i Midtvesten under navnet "The Magnificent Seven". Succesen var så stor, at en remake var klar kun seks år senere. Som en westernfilmatisering.

Chris (Yul Brynner) er den sortklædte, retfærdige revolvermand, der stiller sine skydefærdigheder til salg, men ikke går af vejen for at hjælpe, hvor han kan. Dette erfarer tre mexicanske bønder, der er kommet til en amerikansk grænseby for at købe våben. De beder Chris om hjælp imod banditten Calvera (Eli Wallach), der med sin lille hær af lovløse plyndrer i Mexico og bruger små, ubeskyttede landsbyer som forrådskammer. Da Chris forstår, at bønderne er villige til at give ham alt, hvad de har, også selvom det kun er 20 dollars for de seks ugers arbejde, beslutter han sig for at hjælpe. For nok er han til salg, men han er aldrig blevet tilbudt alt, for sin hjælp.

Hurtigt samler Chris seks andre lejesvende, og de drager af sted imod landsbyen.

Det viser sig hurtigt, at landsbyens indbyggere måske er dygtige til at dyrke jorden, men meget få er i stand til at anvende et våben, så de syv revolvermænd må indstille sig på at forsvare byen uden at kunne regne med hjælp fra bønderne, der i begyndelsen ikke har tillid til revolvermændene.

Kampen imod Calvera bliver hurtigt til en kamp, hvor selvopofrelse, tillid og sammenhold er nødvendige for overlevelse. Voksne mænd, der lever af deres skydefærdigheder, vågner skrigende op om natten, fordi de selv i søvne bliver forfulgt af de døde.

Livet som fredelig bonde, hvor lønnen vokser langsomt op på marken, er ikke bedre end det rimeligt betalte, men på ingen måder sikre liv som revolvermand. Revolvermændenes egen død ligger hele tiden og lurer i baggrunden, og drengene i landsbyen har ligefrem delt sig op i små grupper, der skal sørge over deres udvalgte revolvermand, hvis han dør.

Af de syv revolvermænd kommer vi kun ind på livet af fire af dem. Én er bondesøn, og væmmes over bøndernes manglende kamp, en anden viser sig at være halvt mexicaner, og føler med mexicanerne. Selvom vi ikke kommer tæt på for alvor, er vi alligevel tæt nok på til at forstå revolvermændene og holde med dem, der måske ikke altid har været Guds bedste børn, men som nu satser livet i et forsøg på at gøre en god gerning.

Filmen, der har lagt sig meget tæt på det japanske forlæg, er blevet en klassiker i westernsammenhæng. Det er en episk fortælling, en lang film, der bruger meget lidt dialog og i stedet for fokuserer på ansigtsudtrykkene, der ofte siger alt hos de barske revolvermænd.

Filmen har bl.a. inspireret Steven King til en hel bog og har fået tre efterfølgere, hvor Lee Van Cliff spiller rollen som Chris i den sidste.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer