• STARGATE - EN JULEFORTÆLLING i biografen

  • REJSEN MOD NORD i biografen

  • TERNET NINJA 3 nu på dvd og blu-ray

  • HARRIET DR1 | 12-12-25 | kl. 21.50

  • I'M Still HERE i biografen

  • ZOOTROPOLIS 2 i biografen

  • TEMA julefilm fx korfilmen THE SHEPHERD - på Disney+

  • JULEFAMILIEFILM Fx STJERNEN - på Viaplay, dvd og blu-ray

Tema

Stargate - en julefortælling

Stargate – en julefortelling

Det er snart jul, og far har fået job som juletræssælger. Men penge mellem hænderne er også en mulighed for en festlig aften på værtshuset Stargate. En vedkommende film om, hvordan to søstre klarer en barsk hverdag.

DramaFamiliefilmTEMA Familiefilm jul
Produktionsår: 2025
Varighed: 91 min.

Censur: 7 år
Instruktør: Ida Sagmo Tvedte,
Medvirkende: Luiza IdriziAnna Drakopoulou SverrisdóttirBartek Kaminski,
Stikord:
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 11.12.2025



JUL PÅ SKYGGESIDEN 

De drømmer om en hyggelig hytte i skoven med ild i pejsen, men virkeligheden er en trang og rodet lejlighed i en boligblok og så Stargate, som er det lokale værtshus. "Jeg kan ikke holde op med at drømme," siger filmens hovedperson. Det er hendes måde at klare den barske virkelighed på. Denne stærke julefortælling handler om Ronja og hendes storesøster Melissa, og så deres alkoholiserede far, der elsker dem. Anslaget viser os en familie, hvor far hygger om sine børn med humor og varme, men køleskabet er tomt. Der sniger sig hurtigt nogle negative vibrationer ind. Melissa stoler åbenbart ikke på sin far, og det viser sig, at hendes skepsis er velbegrundet. Ronja finder et stillingsopslag som juletræssælger i Eriksens Gran. Far får stillingen, men det går, som Melissa frygtede. Den hyggelige stemning i hjemmet forandrer sig, og vi får efterhånden indblik i en virkelighed, hvor de to piger må forsøge at få det bedste ud af situationen, uden at kommunen opdager noget. For sker det, vil den lille familie bliver splittet.

En fortælling med dybde
"Stargate" er en julefortælling med en alvorlig dybde. Den er både gribende og morsomt fortalt. Personerne er troværdige. Man kommer virkelig til at holde af de to piger. Særlig Ronja med de store, udtryksfulde øjne er sød og charmerende. Hun vil også så gerne tænke godt om sin far, men det er ikke let for hende, når han ligger på sofaen og nærmest er bevidstløs efter aftenens tur til Stargate. Heldigvis er det kun en film, kan man komme til at tænke, når handlingen bliver alt for trist. Men det er jo ikke kun en film. Det er virkeligheden for alt for mange børn - også i nutidens Danmark.

Den drømmende Ronja og den kæmpende Melissa møder flere positive mennesker. Der skal så lidt til at gøre en vanskelig dag bedre. Det giver filmen flere rørende eksempler på. En flink assistent hos juletræssælgeren. En ældre svensker i boligblokken. Skolens pedel. Og ikke mindst Ronjas gode ven Mustafa, fra den flygtningefamilie, der bor i nærheden. Men vi ser også, at velmenende mennesker kan komme til at træde på den, der ligger ned, når de ikke forstår sammenhængen.

En vedkommende film
Det er en familiefilm. Det norske sprog er charmerende at høre på, men det tager tid at vænne sig til det, så det vil være svært at følge med, hvis ikke man kan læse underteksterne. Vi møder en virkelighed, som det er godt for os at blive konfronteret med, for før vi ved af det, møder vi måske selv disse børn og deres forældre. I mange skoleklasser vil der være mindst én kammerat, som hjemme lever i en lignende virkelighed. Så kan det være godt at have et lille indtryk af, hvordan det er. Filmen er bestemt ikke kun deprimerende, for midt i elendigheden er de to søstre eksempler på, at selv i en svær situation kan der være evne og vilje til at få det bedste ud af det og måske endda finde en vej ud. Ronja er et af de mennesker, der gør livet rigere, når vi lærer hende at kende.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1090
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer