"Som støv fra himmelen" er et seværdigt drama, som både er rørende og tankevækkende, men filmen mangler lige det sidste, geniale og uforudsete træk for at slå sig fast i vores bevidsthed.
Den 6-årige dreng Joey lever et trygt liv sammen med sine forældre i et velhavende overklassemiljø. Joey er adopteret, men ved intet om sine biologiske forældre. Det viser sig tidligt i filmen, at adoptionen er ugyldig på grund af en forfalsket underskrift. Joeys biologiske forældre gør derfor krav på forældremyndigheden over Joey og får den tildelt. Derefter beskriver filmens handling Joeys besøg hos de biologiske forældre og forholdet til de fire forældre i hans liv.
Omdrejningspunktet og temaet i filmen er kærligheden til Joey, frustrationer over andres rettigheder og kærlighedens konsekvens. En konsekvens som alle forældre i en eller anden grad kan nikke genkendende til. Hvor langt er en forælder ikke villig til at gå for sit barn?
Fordommene omkring den fattige arbejderklasse i USA bliver udstillet på en måde, så man får sympati for adoptivforældrene, selvom de egentlig ender med at være de mest kriminelle. Sympati for de "onde" eller "kriminelle" kendetegner forbavsende mange film fx "Heat", Blinkende lygter, "The Boondock Saints", "Illusionisten" og mange andre film.
Efter min mening har "Som støv fra himmelen" en ret smal aldersmæssig målgruppe (20-40-årige). Men filmen er på mange måder en aktuel film for denne målgruppe. For vi har i Danmark også store fordomme om socialgruppe 5 – forestillinger om deres evne til at være forældre eller mangel på samme. Men kærligheden til deres børn skal man aldrig undervurdere.
Jeg synes, filmen bærer præg af, at budgettet har været ret lavt, og at manuskriptet ikke er det bedste, filmindustrien har brugt til dato. Filmen har intet egentligt kristent budskab, selv om den er lavet af en kristen producent, men filmen er sober, har et relevant tema og er helt klart seværdig.