TO SJÆLE OG EN KAT
Joe er en afroamerikansk musiklærer, hvis passion og livsdrøm er at kunne leve af at spille jazz i stedet for at undervise mere eller mindre håbefulde elever. Pludselig får han en chance for at spille med en berømt jazz-kvartet, ledet af saxofonisten Dorothea.
På vej til den første spilleaften falder han i et dybt hul i vejen og dør. Dermed er han i "Det store før". Her får alle nye sjæle deres personligheder, inden de sendes til jorden. Stedet administreres af en flok åndevæsner, der alle hedder Jerry. Egentlig skal Joe, som alle andre døde, gå til "Det store efter", men han er meget uvillig til at være død, nu hvor hans livs største chance lige er dukket op. Han prøver derfor desperat at komme tilbage til livet på jorden.
I forvirringen antager én Jerry ham for at være en af de afdøde, der en tid skal instruere en sjæl, så den bliver klar til livet. Joe får en af de virkelige problem-sjæle: 22. Hun har i årtusinder fået instruktion af snart sagt alle de store personligheder i verdenshistorien, fra græske filosoffer til Mother Theresa. Men hun har stadig ikke fundet den "livsgnist", der skal til, for at være klar til livet på jorden. For ikke at røbe for meget, springer vi frem i historien, hvor Joe og 22 pludselig begge er på vej til jorden og lander i den hospitalsseng, hvor Joe's legeme stadig ligger i respirator – endda med en terapi-kat oven på sig. 22 lander inde i ' krop og Joe's sjæl lander inde i katten. Dermed er scenen sat til et sælsomt scenarium i New Yorks hæsblæsende liv, hvor Joe kæmper for at generobre sin krop, inden han skal spille om aftenen. Og hvad gør 22 i Joe's krop? – ja, hun begynder at smage på livet.
En nydelse
Som enhver anden Pixar-produceret animation er der lagt op til mange suveræne detaljer og visuelle nyskabelser. Nyd fx fænomenet "Jerry", der fremstår som lysende streger, men ellers har såre menneskelige karaktertræk. De ufødte sjæles lidt uskarpe former er sammen med Jerry’ernes gennemsigtighed med til at understrege den ikke-fysiske verden. Musikken spiller naturligvis en stor rolle, og Joe's fingerbevægelser på pianoet er lavet ud fra en kendt jazzmusiker, der også har komponeret musik til filmen.
Black voices matters
Mens de forskellige afroamerikanske personer i originaludgaven naturligvis får stemmer fra afroamerikanske skuespillere og musikere, er den danske udgave med "hvide" stemmer. Det har affødt en del kritik i disse tider, hvor spændingen mellem hvid og sort er så voldsom i USA. Personligt vil jeg nok have svært ved at høre forskel på dansk tale fra en hvid og en sort person, men det er nok også mere et spørgsmål om politisk signalværdi. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at vi nu har en "sort" helt i en animationsfilm i verdensklasse.
Liv og død
Filmens beskrivelse af eksistensen før og efter menneskelivet er ikke noget, nogen verdensreligion eller filosofi vil kunne sige: "Det er simpelthen vores patent!" At Eksistensen efter livet er at gå ind i et gigantisk lys, må vel siges at kunne passes ind i en del religioner. At sjælene før livet skal formes, kan vel også siges at kunne stamme fra flere kilder. Reinkarnationen er udelukket i dette set-up, men ellers må man vel kalde det ret mainstream, hvilket også passer fint til en Disney-udgivelse, der helst ikke vil jokke for mange over tæerne.
Klassisk pointe
Filmens pointe er klassik og enkel – men se den selv. Derimod er de forskellige processer, der fører hen til denne erkendelse, ret tankevækkende og indimellem måske ligefrem værdig til at kunne være plottet i en berømt roman eller to. Og samtidig er der naturligvis en masse humor – både af den ret tydelige visuelle slags og af den mere underfundige slags, hvor man kan genkende andre personer og (når det er bedst) sig selv. Og har man lidt ængstelige sjæle med foran skærmen, så bare rolig: det hele ender rigtig godt.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.