• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Six Minutes to Midnight

På en kostskole i det sydlige England lærer tyske teenagepiger i 1939 engelsk, så de kan repræsentere det nye Tyskland i engelsktalende lande. Spioner og kontraspioner gør filmen spændende.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaThriller
Produktionsår: 2020
Varighed: 99 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Andy Goddard,
Medvirkende: Judi DenchJames D'ArcyEddie IzzardCarla Juri,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 26.03.2021



VENNER OG FJENDER IMELLEM HINANDEN 

Filmen foregår i en kystby i det sydlige England i august 1939. Stedet er Augusta-Victoria College, som er en kostskole for 20 teenagepiger fra familier til ledende tyske nazister. De er der for at lære det engelske sprog og engelsk kultur, så de i fremtiden kan repræsentere det nye Tyskland i engelsktalende lande. Skolen har eksisteret i virkeligheden og blev etableret i 1932. Filmen bygger på en virkelighed, som man i dag kan undre sig over.

Vidt forskellige holdninger
Op til anden verdenskrig var der i England mennesker i alle samfundslag, som gik ind for at alliere sig med Tyskland i stedet for at gå i krig mod nazisterne. Der var en livlig aktivitet af agenter og dobbeltagenter, spioner og kontraspioner. En skole i England med elever fra Tysklands ledende familier gav en frodig grobund for alt dette. Det er den historiske baggrund for handlingen i "Six Minutes to Midnight". Det er en thriller, hvor spændingen drives frem af handlingen og af hvem, der er venner, og hvem, der er fjender. Derfor afstår vi fra at beskrive, hvad der sker. Vi vil ikke engang røbe, hvad filmens titel kommer af.

Augusta-Victoria College ledes af Miss Rocholl (Judi Dench).
Hun er en engelsk dame, der med stolthed driver sin skole. Hun holder af eleverne og er stolt af, at hun kan være med til at give dem en solid dannelse. Ilse Keller (Carla Juri) er hendes tyske assistent. Ilse står for pigernes gymnastik og eksercits, og hun har ansvar for arrangementer i pigernes fritid. Thomas Miller (Eddie Izzard) kommer i filmens begyndelse til Augusta-Victoria College som ansøger til en ledig stilling som lærer i engelsk, fordi hans forgænger pludselig forsvandt. Miss Rocholl ansætter Miller på prøve. Og så er rammerne sat for en spændende handling.

Oplysende og underholdende
Det er ikke en actionfilm. Der er god tid til at lære hovedpersonerne at kende, og de gode personportrætter er en del af filmens styrke. Personerne drives af vidt forskellige værdier og holdninger, og nogle af dem kommer undervejs i tvivl om holdbarheden i deres opfattelser. Skuespillet er overbevisende, fotograferingen og musikken underbygger stemning og spænding. Manuskriptet hænger godt nok sammen til, at man kan følge med i, hvad der sker.

Hvis man interesserer sig for anden verdenskrig og dens mange forskellige facetter, så er her et hjørne, som er ukendt for de fleste. Der produceres stadig rigtig mange film med afsæt i anden verdenskrig, men der er ikke mange, hvor en flok teenagepiger bliver centrum i så dramatiske begivenheder. Ser man film for at opleve de forskellige karakterers samspil og modspil, er der også noget at hente. Og vil man bare gerne underholdes, så klarer denne film også det - ikke mindst på grund af den engelske humor.

Kan ses på blockbuster.dk.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer