ENDELIG KOM DEN
"Shtisel" sæson 3 har været længe ventet, så det var med en vis bæven, at jeg satte mig til se den, for kunne den overhovedet leve op til sæson 1 og 2? - Men selv om det er lidt af en spoiler, så lad det være sagt med det samme, hvis man ikke orker at læse resten af anmeldelsen: Havde jeg kunnet give syv stjerner ud af seks, havde jeg gjort det!!! Sådan! Uden tøven - lige på stedet!
Sæson 3 handler som de to foregående sæsoner om den ortodokse jødiske familie Shtisel og deres indbyrdes forhold, og denne sæson slår de to første sæsoner med flere længder, selv om man ikke troede det muligt. Måske fordi den har det fortrin, at vi allerede kender personerne fra sæson 1 og 2, - det vil sige, det var ren genkendelsens glæde at møde hele familien Shtisel igen. Og der går ikke længe, før man er dybt involveret i familiens lavmælte indbyrdes bryderier og problemer. Serien tager omfangsrige og alvorlige problemer op som barnløshed, ensomhed, sorg og savn, dobbeltmoral, stolthed, kønnenes ligestilling, psykisk sygdom, forelskelse og kærlighed. Alt sammen svøbt ind i de religiøse, faste rammer i den ortodokse jødedom.
Skuespillerne spiller intet mindre end fremragende. Både mænd og kvinder er så autentiske i deres sårbarhed, at man tror 100 procent på karaktererne og næsten glemmer, at det ikke er virkelige personer. Det er skuespil, når det er bedst. Med ganske få replikker, men med en masse undertrykt kropssprog og sigende blikke fortælles selv komplicerede forviklinger, så man ikke er i tvivl om, hvad der foregår. Det er eminent gjort.
Det svære usagte
Og netop det undertrykte og lavmælte er kendetegnende for seriens handling. Det usagte og hemmelighedsfulde fylder mellem alle personerne i familien Shtisel. Alle har hemmeligheder for hinanden, ofte af misforstået hensyntagen, hvilket bare gør forviklingerne endnu dybere. Det helt overordnede emne i serien er de to køns manglende evne til at kommunikere deres tanker, følelser og drømme til hinanden, hvilket giver mange tankevækkende, men også morsomme situationer.
Noget af det mest komiske er den dobbeltmoral, der ofte tager over, når de religiøse regler bliver for stramme for selv den mest ortodokse jøde. Så finder man ud af at bøje reglerne, så ingen taber ansigt, samtidig med, at der lige kobles et vers fra Torahen eller Talmud på. Det serveres med varm kærlighed til de personer, der skildres, og med humor og kærlig ironi, - hvilket giver et intenst og ømt portræt af en meget speciel befolkningsgruppe.
At finde hinanden på trods
Man sidder og undrer sig over, at der kan ske så forholdsvis meget i en så stillestående tilværelse som hos familien Shtisel, men serien ønsker at fordybe sig i de menneskelige relationer, og der er fuld valuta i den henseende. De to første sæsoner gik nok dybere ind i det religiøse element og den lovtrældom, som de ortodokse jøder lever med og under, men i sæson 3 ligger det ortodokse mere som en underliggende og naturlig grundtone for deres liv uden så megen forklaring. På intet tidspunkt skildres den religiøse ramme nedsættende eller fordomsfuldt, men kun nøgternt.
Selv om kvinderne skal være de underdanige i denne ortodokse ramme, hvor manden på overfladen er den store patriark, så er der ikke så meget tvivl om, at det oftest er kvinderne, der har bukserne på og får både ægteskaber og familier til at fungerer. Kvinderne har deres egne metoder til at bøje af, så ingen taber ansigt, og alligevel få deres vilje langt hen ad vejen.
Så ja …, har du ikke set sæson 1 og 2, så er det bare med at komme i gang, jo før, jo bedre, og husk at give sæson 1 en chance, for det er altså ikke biljagter, der fylder i denne serie; men det stille vand har også dybde, og har man først forelsket sig i familien Shtisel, så er man solgt. Herhjemme gled hele sæson 3 ned på to dage … og man har faktisk lidt abstinenser efter mere bagefter …
Udgår fra Netflix 25/3-2023.