"Shrek the halls with puss and donky, fa lala lalaa."
Julen nærmer sig, men Shrek er ligeglad, for" trolde fejrer ikke jul". Der skal intet forberedes, planlægges eller gøres anderledes end alle årets andre dage. Det viser sig imidlertid dagen før juleaften, at Shreks kone Fiona er af en anden mening. Hun og Shrek har fået tre unger, og hun glæder sig til at fejre jul som en familie for første gang. Gode råd er dyre, og Shrek må en frygtelig masse igennem for at give sin familie den perfekte jul. Selvfølgelig skal æsel, kat og alle de andre eventyrfigurer blandes ind i det hele, med et ikke helt heldigt udfald.
Filmen er, som I kan se, kort, men den når alligevel at få nogle pointer frem om julen. Hvad er det, der virkelig betyder noget? Er det de perfekte rammer? Er det familien, vennerne, eller måske den gode historie? Eller hvad med det varme og accepterende hjerte?
Animationen er flot og detaljeret, som vi kender den fra de tre Shrek-film. Stemmerne er også de samme dygtige skuespilleres. Selv om humoren er til stede, synes jeg ikke den er nær så sjov, som vi kender og elsker den. I denne korte Shrek-film har de lagt mere vægt på budskabet end på underholdningen.
Ekstra materialet indeholder bl.a.
- Karaoke udgaver af Deck the halls og The 12 days of christmas med tekst og klip fra en anden DreamWorks jule-kortfilm. Her er hovedpersonerne de kendte pingviner fra "Madagascar".
- et kort spil med peberkagemanden, hvor du skal finde en kage på pladen der er magen til ham.
- en jukebox fyldt med sange fra andre af DreamWorks animerede film. Bl.a. "BeeMovie", "Flushed away", "Over hækken" og "Sharktale".