THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
SYMBOLFORTÆLLING ELLER LAVBUDGET-GYSER?
Dette er en dansk film, hvor hovedsproget er dansk. Dog optræder både en svensk og en norsk skuespiller, der taler hver sit modersmål, dog fordansket. Endvidere er en af hovedpersonerne rumæner, der kun taler sit modersmål samt engelsk, hvorfor en hel del af dialogerne i filmen foregår på engelsk. Lidt rodet, men egentlig meget virkelighedstro.
Rugemor i knibe
Filmen foregår stort set kun ét sted: et idyllisk hus langt ude i skoven ved en stor sø (vel i Danmark – i hvert fald taler de dansk på det hospital, de indimellem kører til). Det midaldrende par, Louise (Ellen Dorrit Petersen) og Kasper (Peter Christoffersen) bor der for at leve et liv i ro og i pagt med naturen: ingen strøm og dermed ingen elektriske devices. Kasper kører dog på arbejde hver dag og har dermed en forbindelse til omverdenen. Louise går hjemme i huset og pusler. Men hun savner sådan et barn at pusle om. Parret kan ikke få børn, og det er den store smerte i deres liv – eller i hvert fald i Louises liv.
Parret hyrer en rumænsk tjenestepige, Elena (Cosmina Stratan). Hun skal hjælpe til i hverdagen, lyder den officielle arbejdsbeskrivelse. Elena efterlader et barn på 5 år derhjemme. Hun er her for at tjene penge til en lejlighed til sig selv og barnet, der i mellemtiden passes af bedsteforældrene. Ret hurtigt foreslår Louise, at Elena kan nå sit økonomiske mål meget hurtigere, hvis hun vil være rugemor for parret. Elena går med på det og bliver hurtigt gravid. Hun oplever denne sin anden graviditet ganske anderledes end den første. Uforklarlige smerter og en voksende uro og angst får hende til flere gange at ønske et tjek på hospitalet, der dog hver gang kan konstatere, at babyen har det godt, og alt er i orden. Men det er det bestemt ikke. Der er noget foruroligende ved babyen og dens måde at påvirke andre på …
Film i knibe
"Shelley" blander psykologisk drama, thriller og gys med et plot, som kan sammenlignes med Roman Polanskis mesterværk, "Rosemary's Baby", står der i foromtalen til filmen. Det er både synd og skam at sammenligne "Shelley" med "Rosemary's Baby". Dels er det kunstneriske niveau i "Rosemary's Baby" på samtlige områder højt hævet over "Shelley", og dels ligner de to film stort set ikke hinanden. Det eneste, de overhovedet har til fælles, er, at det er gysere, hvor plottet for en stor del udspilles omkring en kvinde, der er gravid med en "ond" baby. Plot og verdensbillede og virkemidler er helt forskellige. Så hvis du som jeg blev tiltrukket af sammenligningen med "Rosemarys Baby, så glem det: dit største gys bliver skuffelsen over, at de to film slet ikke matcher hinanden.
"Shelley" spiller på de meget kendte gyserelementer som isolation, dybe skove og mørke søer og kun petroleumslys om natten osv. Overnaturlige fænomener optræder for det meste kun i personernes drømme – så det reelle gys ligger i det psykologiske. I modsætning til de fleste gyserfilm, møder vi her overhovedet ingen forklaringsmodel på det onde/truende. Den svenske healer, Leo (Björn Andrésen) ser noget i den baby, der skræmmer ham til uden et ord at forlade filmen for bestandig – hvilket jo ikke er særligt meddelsomt. Nej, vi skal ikke vide, hvad der har udstyret denne baby med dens onde hensigter og mystiske kræfter.
Symbolfilm
Den iranske instruktør, Ali Abbasi, der er uddannet ved Den Danske Filmskole, har måske alligevel en mening med denne sin første film. Da han ikke har lavet andre film, kan jeg ikke gætte ud fra hans stil, så det er bare et skud. Min tese er, at filmen er en symbolfortælling om en kvindes altopslugende længsel efter at få sit eget barn. En længsel, der søges tilfredsstillet med alle til rådighed stående midler og uden at tage hensyn til personerne omkring sig. Dette kan slippe stærke, ødelæggende kræfter løs i hendes og hendes nærmestes liv. Jeg underbygger min tese med, at alle andre end netop Louise efterhånden kan se, at der er noget galt. Men Louise forguder den lille og er helt opslugt og besat af den lille Shelleys skønhed. Endvidere er det faktisk Louise, der fysisk set står for en del af ødelæggelserne. I en scene, som man efterhånden finder ud af skildrer en drøm, forekommer en scene, der virkelig overskred min intimzone på provokerende måde. Kasper bevæger efterhånden hele sin hånd op i Louises skede, og man ser (computeranimation, naturligvis), at hans hånd roder rundt inden i hende på jagt efter noget. Dette kan tolkes som et billede på, at Louise opfatter, at Kasper vil hendes moderlighed og dennes "frugt" til livs. Så: enten er denne film et ynkeligt forsøg på en lavbudget-gyser, eller også er det en lidt mere spændende psykologisk symbolfortælling. Døm selv, hvis du orker at se den.
Kan ses på blockbuster.dk.
Gemmer din stemme...
