Handling: Fire veninders jagt på kærlighed og lykke i New York. Filmen tager fat dér, hvor tv-serien af samme navnslap, dog er der gået fire år. Veninderne Carrie, Amanda, Charlotte og Miranda er blevet ældre og mere modne, men tumler stadig med livet og kærligheden iført flotte kjoler og høje hæle. Carrie Bradshaw er filmens fortæller og absolutte hovedperson. Historien, der mangler at blive fortalt, er, om hun og Mr. Big får hinanden. Inden vi finder ud af dette, må hun og veninderne dog gå så grueligt meget igennem.
Anmeldelse: Sæt dig godt til rette i biografens superbløde sæde, vent på lyset fader ud og filmen toner frem på lærredet, mens reklamerne lover pigerne sjovere menstruationer. Halvvejs inde i filmen høres tappen i gulvet fra stolerækkerne længere henne – og først en forsigtig snøften voksende til dyb hulken fra min sidemand – nå nej - kvinde!
Den utålmodige tappen i gulvet stammer sikkert fra en af de få mænd, der trods alt har forvildet sig ind i biografen denne aften – muligvis under tvang, for der hersker ingen tvivl om, at denne film henvender sig til piger. Mon ikke han - som os - keder sig under denne lidt for lange film, der dog bæres oppe af mange sjove replikker. Og stakkels den pige, som hellere vil på fisketur og trave i fodformede sko end gå i høje hæle og flotte rober, hvis hun sidder her.
Min sidemand har uden tvivl fulgt tv-serien og er en del af dette univers. Kvinder har brug for deres egne helte, og intentionen med filmen er, at Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte skal være for pigerne, hvad fodboldhelte er for drengene. Biografgængerne (kvinder) skal kunne identificere sig med mindst en af de fire veninder, hedder det sig. Vi må indrømme, at dette kniber os gevaldigt.
Ved eftertanke går det op for os, at de personer i filmen, der har berørt os mest, er nogle af bipersonerne: Mirandas mand og Carries assistent. De repræsenterer noget ægte og virkelighedsnært, som vi savner i hovedhistorien, og det på trods af, at Carries assistent mener, at lykke findes i at (l)eje den rigtige håndtaske!
Når alt dette er sagt, hvis man er til en romantisk komedie i et trendy modeunivers og længes efter en afslutning på tv-serien, så er dette FILMEN!
Ligesom et eventyr der ender lykkeligt, er det trygt at gå igennem filmens univers med dens smerte og ulykke, for vi ved jo alle, at det vil ende lykkeligt til sidst – Carrie og Mr. Big er jo skabt for hinanden!
Man kan næsten ikke lave en anmeldelse af "Sex and the City" uden lige at strejfe emnet sex! Der er rigeligt af den – og også over grænsen, men hvad kan man næsten også forvente af en film, der godt nok "kun" har fire hovedpersoner, men hvor byen New York og emnet sex må siges at være vigtige medspillere. De fire piger har en romantisk forestilling om, at seksualiteten hører til i parforholdet. Miranda såres gevaldigt af sin mands utroskab; sådan noget gør man bare ikke! Og Miranda fristes af sin sexede nabo, men så længe hun er i et parforhold, bliver det ikke til mere end snak og skjulte kig over hegnet. Kristne dyder som jomfruelighed, afholdenhed og uskyld ligger dog ikke lige for, og at et ægteskab kan vare livet ud, er vist mere held end forstand. Samantha bruger mænd og skifter dem ud, som det passer hende i forhold til, hvad hun føler, der er rigtig i hendes liv lige nu og her.
Som kristne advares vi mod at lade fantasien lede os på afveje, så vi kommer i konflikt med bibelsk seksualetik. Der er ikke langt fra urene tanker (skjulte kig over hegnet) til handling, og man må derfor spørge sig selv, om det på længere sigt er sundt at se for mange af den slags film. Det er noget, man må gøre op med sin egen samvittighed og mærke efter.
Til eftertanke
Kan lykken lejes/ejes?
Har du gjort dig nogen tanker om, hvilke film du ser, og hvilke konsekvenser det kan få på længere sigt?
Se også artiklen Sex and the City - mode og mænd.