Sergio

Den 19. august 2003 bliver FN's hovedkvarter i Bagdad bombet. Bl.a. bliver lederen Sérgio spærret inde i ruinerne. Mens redningsfolk kæmper for at få ham fri, tænker han tilbage på sine mere end 30 år i FN. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, 
Produktionsår: 2020
Varighed: 118 min.

Censur: 13 år
Instruktør: Greg Barker,
Medvirkende: Wagner Moura, Ana de Armas, Brían F. O'Byrne,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 09.06.2020

FN BOMBET I BAGDAD 

USA's angreb på Irak, for at vælte Saddam Hussein, er en af de mest betydningsfulde historiske begivenheder i nyere tid. Angrebet var ikke bakket op af FN's sikkerhedsråd. Alligevel gik FN modstræbende ind i den proces, som skulle etablere et demokrati i Irak efter nedkæmpningen af Husseins tropper. Chef for den omfattende FN-delegation var brasilianeren Sérgio Vieira de Mello. I daglig tale blev han kaldt Sérgio af alle. Han var en højtstående ansat i FN med flere legendariske resultater fra steder som Rwanda, Combodja og Østtimor. FN oprettede sit hovedkvarter i Canal Hotel i Bagdad, og den 19. august 2003 ramtes hotellet af en bilbombe fra en Al-Qaeda-gruppe. Redningsarbejdet er den gennemgående fortælling i filmen. Sérgios liv fortælles i korte og lange tilbageblik.

Sérgios elskerinde Carolina, der også er FN-medarbejder, spiller en stor rolle i filmen. De mødes i Østtimor. Han er meget ældre end hende, men de bliver romantisk tiltrukket af hinanden og indleder et forhold. Sérgio er gift og har to sønner, men på grund af sit arbejde er han næsten aldrig hjemme. Filmen lader os ane hans dårlige samvittighed over at svigte sønnerne. Sérgio lover Carolina at forlade FN og at lade sig skille, så de sammen kan slå sig ned i Rio for at indlede et almindeligt fredeligt familieliv. Han siger ja til opgaven i Irak på den betingelse, at Carolina tager med, og det gør hun.

Sammenstød mellem FN og USA
Ud over det romantiske aspekt får vi indblik i det politiske spil mellem FN og de stridende parter. Det gælder lidt i Cambodja, mere i Østtimor og en del i Irak. Med sin omfattende erfaring og sikkert også på grund af sin egen personlighed, har Sérgio et stort ønske om at vise irakerne respekt. FN og USA skal ikke diktere vilkårene for etableringen af det kommende demokrati. Det må irakerne selv få på plads. FN's opgave er udelukkende at formidle en konstruktiv samtale. Den holdning støder ind i kraftig modstand fra USA's øverstbefalende, som mener, at FN kun er til stede for at gøre det, USA har brug for. Sérgio beslutter sig for at sende FN's hovedkvarter en omfattende rapport om USA's overtrædelse af menneskerettighederne i Irak. Efter et kraftigt sammenstød med USA's øverstbefalende beslutter han også at offentliggøre rapporten.

Både dokumentar og spillefilm
Håndværksmæssigt er filmen i orden. Den er tydeligt fortalt, og det er muligt at følge med trods de mange spring i tiden. I dunkel belysning er der en enkelt nøgenscene med et samleje mellem de to hovedpersoner. Sérgio er blevet kaldt en James Bond-type på grund af udseende og væsen og på grund af sin arbejdsform, som ofte bestod i at kaste sig ud i farlige og uoverskuelige situationer. Men filmen om ham spiller ikke på action. Den tager sig tid til at dvæle ved de enkelte scener, når det er passende, og spændingen ligger i, at den afspejler virkeligheden i nogle politiske konflikter med tusinder af menneskeliv på spil.

Filmen har en lidt speciel forhistorie. I 2008 udgav Samanta Power en biografi om Sérgio Vieira de Mello. På basis af den lavede instruktøren Greg Barker i 2009 en dokumentar, som fik navnet "Sergio". Men han var ikke færdig med Sérgio. "Der var en følelsesmæssig side ved hans historie, som talte stærkt til mig - en troværdighed og autenticitet, som jeg kun kunne få frem gennem en fortællende film." Så 10 år efter dokumentaren gik han i gang med at lave en spillefilm. Det er den film, vi netop har anmeldt.

DOKUMENTAREN "SERGIO"
Dokumentaren fra 2009 har som nævnt samme titel som spillefilmen. Den viser gennem interviews med Sérgios bodyguard, hans familie, hans kæreste Carolina, redningsfolkene efter bombningen og mange andre - både i selve forløbet den 19. august 2003 og gennem tilbageblik på Sérgios mangeartede arbejdsopgaver i FN gennem mere end 30 år.

Efter erhvervelsen af en Master i filosofi fra Sorbonne, begyndte han som 21-årig at arbejde for UNHCR, FN's flygtningeorganisation. Han blev sendt til mange steder i verden og opnåede bemærkelsesværdige resultater. Metoderne var til tider kontroversielle, fx da det 1990-erne lykkedes han at redde 370.000 flygtninge fra Cambodja ved blandt andet at gå i dialog med De Røde Khmer.

I 2002 blev Sérgio udnævnt til FNs højkommissær for menneskerettigheder, og i maj 2003 blev han udnævnt til FN's særlige udsending i Irak, hvor han skulle arbejde for demokratiske tilstande og overholdelse af menneskerettigheder.

Fra redningsaktionen efter bombningen i Bagdad fortæller to amerikanske redningsfolk detaljeret om den næsten håbløse og farlige aktion, hvor de prøvede at redde indespærrede i de sammenstyrtede kontorer. Den ene redningsmand tilbyder de indespærrede, at han vil bede sammen med dem, og han forsikrer dem om, at "Jesus elsker dem".

Både dokumentaren (94 min.) og filmen (118 min.) kan ses på Netflix.

---