• MØRKELAND nu på Filmstriben.dk udover Netflix, dvd og blu-ray

  • GRANDMOTHER på dvd og filmstriben.dk samt DR2 | 14-11-25 | kl. 23.35

  • THE OUTRUN nu på Viaplay udover andre streamingtjenester

  • SKYGGEJAGT nu på dvd

  • Den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Netflix udover HBO Max

  • Ugens film: TITANIC på Disney+, dvd og blu-ray

Tema

Rust (2024)

I det unge Amerika, hvor civilisationen så noget anderledes ud end i dag, lever 14-årige Lucas alene med sin lillebror efter morens død. En uheldig hændelse vender op og ned på deres liv.

ActionDramaWestern
Produktionsår: 2025
Varighed: 140 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Joel Souza,
Medvirkende: Alec BaldwinJosh HopkinsPatrick Scott McDermott,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Christian Thomsen - 01.11.2025



EN FORTÆLLING OM FAMILIE, FLUGT OG TILGIVELSE 

I et lille hus ude på prærien bor Lucas og Jacob. Deres mor døde for fire år siden, og storebror Lucas har lært at klare hverdagens opgaver og sørge for, at lillebror får mad på bordet. En dag, da han jager en ulv væk fra grunden, kommer han ved et uheld til at skyde og dræbe en mand fra byen. Han bliver dømt til døden ved hængning. Da han sidder i cellen og venter på dagen, dukker en mand pludselig op. Han skyder sig vej gennem fængslet, låser døren op, og tager Lucas med. Det viser sig at være hans morfar, den legendariske, sagnomspundne, Harland Rust (Alec Baldwin). Sammen er de nu på flugt fra lovens lange arme med Sheriff Wood Helm (Josh Hopkins) i spidsen. Forfølgerne får hurtigt selskab af samtlige dusørjægere i området, da der udloves 1000 dollars for den undvegne fange og Rust, som har været eftersøgt i årevis.

Forløsning for sjælen
Rust og Lucas har det svært med hinanden i begyndelsen. Rust er en fåmælt, gammel lovbryder, og Lucas vil bare gerne hjem til sin lillebror og skrue tiden tilbage. Efterhånden smelter isen, og de nærmer sig hinanden. Selvom der ikke bliver sagt meget om Rusts fortid, fylder den en del. Der er lig i lasten, som han ikke kan forliges med. Synd og forsoning bliver italesat flere gange, og Gud spiller også en rolle. Én af dusørjægerne, Fenton ’Preacher’ Lang (Travis Fimmel), har en mærkelig rolle som en slags selvudnævnt prædikant, der med et kors om halsen flere gange reciterer Bibelen. Der må have været en dybere mening med hans rolle på manuskriptplan, men den kommer ikke rigtig ud gennem skærmen. Det er mærligeligt uforløst. Han ender med bare at være ham, der kommer med banale og åbenlyse ord om Gud og Fanden.

Klassisk western
Filmen "Rust" tjekker mange bokse med klassiske westerntræk. Det er den positive måde at vinkle det på. Man kunne også skrive, at det hele virker uoriginalt og ligner noget, vi har set før. Om det er positivt eller negativt, kommer nok an på, hvem man spørger. Er man typen, der elsker westerns, og bare har lyst til en fin historie med slåskampe i saloons, samtaler om bålet, skuddueller på åben gade, fulderikker og ludere, bliver man ikke skuffet. Det er der masser af. Men har man lyst til lidt mere end banale pointer og lommefilosofiske konklusioner, så skal man finde noget andet. Der er som sådan ikke noget galt med filmen, men den bringer intet nyt til bordet.

Den tragiske ulykke
Man begyndte at filme "Rust" allerede i 2021, og filmen kom på alles læber i oktober dét år, da der skete en tragisk ulykke på filmsættet. Fotograf Halyna Hutchins blev skudt og dræbt, og instruktør Joel Souza blev såret, da en skarp patron blev affyret fra en revolver, som skuespiller Alec Baldwin brugte som rekvisit. Ulykken blev undersøgt af politiet, og både Alec Baldwin og våbensmeden, Hannah Gutierrez-Reed, blev anklaget for uagtsomt manddrab. Hannah erklærede sig skyldig, og fik en 18 måneders fængselsdom, og Baldwin erklærede sig ikke-skyldig, og blev senere frikendt.

Optagelserne til filmen blev genoptaget i januar 2023, og først nu har filmen fået premiere i amerikanske biografer og på streaming. I forbindelse med premieren blev der holdt en lys-ceremoni for Halyna, og filmen er dedikeret til hende i rulleteksterne.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1083
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer