• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

Quantum of Solace

Den nye Bond-film har maser af action, men den mangler den psykologiske twist, som prægede "Casino Royale".

ActionThriller
Produktionsår: 2008
Varighed: 107 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Marc Forster,
Roman/manuskript: Paul Haggis,
Medvirkende: Daniel CraigJudi DenchJeffrey WrightJesper Christensen,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 07.11.2008



Folkene med rettighederne til filmatisering af James Bond har besluttet, at han skal re-brandes og fornyes. Denne fornyelse begyndte med filmen fra 2006, "Casino Royale".

Den nye skuespiller, Daniel Craig, er ekstremt muskuløs og har et "dræberansigt". Noget anderledes end de mange tidligere films charmører i smoking.

I "Casino Royale" begynder historien om James Bond forfra. Vi ser, hvordan han opnår sin ret til at dræbe og sin 007-licens. Vi ser hans kamp mod Le Chiffre og hvordan han forelsker sig i en kvinde i en sådan grad, at han er villig til at opgive sit agentjob. Men efter alt at dømme forråder kvinden ham – og dør. Det efterlader James Bond knust, hævntørstig – og på jagt efter den organisation, der er bag Le Chiffre.

Den nye film, "Quantum of Solace", begynder, hvor "Casino Royale" sluttede. Der lægges ud med en voldsom biljagt, som ender med, at James Bond når frem til mødestedet, hvor en af mændene bag Le Chiffre, Mr. White (spillet i 4-5 minutter af Jesper Christensen), skal afhøres. Afhøringen slutter dog brat, da en af de tilstedeværende sikkerhedsagenter viser sig at være i ledtog med Mr. White. Straks går jagten på ham over stok og sten, og den fører James Bond i armene på en kvinde, som også selv er undercover-agent på vegne af sit land, Bolivia. Hun fører Bond til en magtsyg og kynisk mand, Dominic Greene, som under dække af at arbejde for verdens miljø opkøber store landområder i bl.a. Bolivia. Han indvinder områdernes naturlige ressourcer – heriblandt vandet – og udsulter og afpresser  dermed områdernes lokalbefolkning. Jagten på bagmændene viser sig at være jagten på en stor, international organisation, kaldet Quantum. En organisation, der måske kan minde om de gamle James Bond films organisation Spectre.

At filmen hedder "Quantum of Solace" hentyder således dels til forbryderorganisationen Quantum, og dels til det, som James Bond vel egentlig søger – og i sidste ende opnår: En mængde trøst (quantum of solace). Trøsten består dels i, at han får pløkket en mængde forbrydere, og dels i, at han til sidst opdager, at hans kæreste fra "Casino Royale" ikke var en forræder, men virkelig elskede ham.

Noget af det spændende ved "Casino Royale" var, at det var en ny James Bond, der blev præsenteret. Ikke en damecharmør, men en kold og professionel agent. Samtidig anedes der, fx i spillet over for Le Chiffre, et psykologisk drama, som gjorde filmen til andet og mere end en actionfilm. Denne psykologiske twist er forsvundet i den nye film. Hele vejen igennem "Quantum of Solace" er det action. Det er også interessant, at den nye James Bond er ret så brutal og hævntørstig. Denne form for personlig hævn sås sidst i den gamle "007 – License to kill", med Timothy Dalton.

Det fremgår meget tydeligt, at den nye film er teknisk inspireret af de fremragende film om den amerikanske agent Jason Bourne. Film som "Bourne duellen" og The Bourne ultimatum. I disse film er kameraet helt oppe i ansigtet på skuespillerne, og actionsekvenserne er ekstremt nervepirrende. Denne filmteknik har man tydeligvis prøvet at efterligne i "Quantum of Solace", og derfor fremstår den først og fremmest som en rendyrket actionfilm.

Til gengæld er der ikke meget af den "gamle" James Bond tilbage. Ganske vist er han stadig nydelig klædt, men ansigtet er anderledes, attituden er anderledes, og der er hverken særlige tekniske "gadgets" eller nogen "Q" til at præsentere dem for ham. I stedet står James Bond nu overfor en "M", som ikke stoler 100 procent på ham.

Jeg lagde også mærke til, at det faktisk kun er, da filmen er slut, under rulleteksterne, at det oprindelige musikalske tema til filmene endelig lyder. I løbet af filmen er der kun ganske få antydninger af melodien. Først til sidst lyder melodien i al sin velkendthed.

Jeg forestiller mig, at det skyldes, at han først nu, ved begyndelsen til film nummer tre, for alvor er klar til at være den lydige MI6-agent. Nu har han fået lagt fortiden bag sig, og har fået gjort rent bord. Så nu kan den velkendte melodi endelig lyde.

Det bliver interessant at se, hvordan han er i den næste film. For min egen del håber jeg på mere end bare en actionfilm. Gerne noget af den psykologiske twist, der som sagt var i "Casino Royale".



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer