Profeten

Un prophète

Muslimske Malik havner i fængsel, hvor han tvinges til at være stikirenddreng for en mafiaboss. En film, hvor det kriminelle miljø ikke glorificeres. Drama, Krimi, 
Produktionsår: 2009
Varighed: 155 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Jacques Audiard,
Medvirkende: Tahar Rahim, Niels Arestrup, Adel Bencherif, Hichem Yacoubi,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 30.12.2010

"Profeten" er en dramafilm om en person, der indsættes i et fængsel for de hårde typer, og han inddrages i den hårde kriminalitet. Det er set før, men historien er overraskende, fordi den unge Malik El Djebena (Tahar Rahim) ikke opfører sig som en kliché. Han er hverken særlig helteagtig eller særlig skurkeagtig. Han tvinges til hele tiden at træffe sine beslutninger på kort tid og under pres. Ofte er egen overlevelse hovedargumentet for hans valg. Men i løbet af filmen vokser der en mere voksen og selvstændig Malik frem. En Malik, der til sidst begynder selv at bestemme over sit liv.

Da Malik kommer til fængslet, bliver han tvunget til at være stikirenddreng for en korsikansk mafiaboss, César. César spilles af dansk/franske Niels Arestrup. Han er godt castet til rollen. Dels kan han jo tale fransk, der er sproget i filmen, og dels spiller han blændende godt. Heller ikke han er en kliché, men viser stadig nye sider af sit ellers forhærdede forbrydersind.

Ret tidligt i filmen tvinger César Malik til at dræbe en medfange. For at gøre det må Malik blive venner med vedkommende. Det viser sig at være en venlig og hyggelig fyr, der opfordrer Malik til at lære at læse – for det er vejen frem! Malik myrder ham rigtig amatøragtigt (i en ret så udpenslet scene, fint at filmens grænse er sat ved 15 år). Og derefter følger den døde ham som en trofast ven, der viser sig for ham mange gange undervejs i filmen – og som puster cigaretrøg ud af snithullet i sin hals! Dét – og så Maliks drømme - er det eneste overnaturlige i filmen, der handler om magtkampene mellem de forskelle etniske grupper i og uden for fængslet.

Da Malik kan få udgangstilladelse, stiger han i graderne hos César og får stadig større opgaver i Césars "forretningsverden". Malik må inddrage sin familie for at få udført de forskellige kriminelle handlinger. I kontakten med familien opstår der både spændinger og samtidig nogle af de bedste oplevelser, Malik har. Håbet om et liv uden for fængslet begynder at gro frem.

Malik lærer at læse, og han færdes behændigt mellem de stridende parter. Til sidst er han endda i stand til at bruge dem til sin egen fordel. Da han løslades, kan han måske se frem til et lykkeligt familieliv. Så forbrydelser betaler sig – eller?

Er han "profeten"? Den eneste begrundelse for titlen, der gives i filmen, er en episode på en af de udgangsture, Malik har fra fængslet. Forinden har han en drøm, hvor han sidder i en bil og ser nogle hjorte komme imod bilen. Da han så faktisk sidder i bilen sammen med andre forbrydere, kommer hjortene, og han når at "forudsige" det. På baggrund af denne "forudsigelse" kalder en af forbryderne ham "profet". Om instruktøren Audiard vil lægge en dybere mening i dette, står vist hen i det uvisse. Malik ser i hvert fald ikke sig selv som en profet.

Filmen er et forsøg på at skildre et råt liv, der ikke har mange forskønnende facetter at frembyde. Det kriminelle miljø glorificeres ikke ét sekund. Selv om Malik naturligvis er vores hovedperson og får en del sympati, vil man nok tøve en kende med at kalde ham helt eller rollemodel. Mafiamiljøet ser vi skildret i mange film. I "Profeten" er rigdommen og de flotte huse, de fede fester og de flotte damer, de store øser og de glammende maskinpistoler væk! Tilbage er små, bange mennesker, der puster sig op og prøver at overleve i et spil alle-mod-alle.

Der er intens spænding, dramatik og brutal action undervejs, men det gyldne i filmen er beskrivelsen af Maliks udvikling. Og især hans samspil med og modspil til César.

Man behøver ikke lede efter en dybere mening med filmen end dens skildring af miljøet og af Maliks muligheder. Det er rigeligt til at give filmen dyb mening.

Men det er næppe tilfældigt, at Jacques Audiard har ladet hovedpersonen være muslim. Muslimerne udgør 10 % af befolkningen i Frankrig, men 66 % af befolkningen i fængslerne. Så Maliks etniske tilhørsforhold kunne udelukkende skyldes det statistiske. Men at lade ham fremstå som en slags helt (eller sympatisk antihelt) – måske endda som "profet", der som muslim alligevel arbejder for en korsikaner, er der politisk sprængstof i i en tid, hvor Frankrig oplever store etniske spændinger.

---