• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Tema

Pasforfalskeren

Der Passfälscher

I Berlin under krigen forfalsker den unge jøde Cioma Schönhaus identitetspapirer, så jøder kan flygte fra nazismen. Han overlever ved snarrådighed, charme, frækhed og held.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Anden verdenskrig
Produktionsår: 2022
Varighed: 116 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Maggie Peren,
Medvirkende: Louis HofmannJonathan BerlinLuna WedlerNina Gummich,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 25.10.2023



EN UBEKYMRET JØDE 

I et regime med fokus på at holde styr på alle undersåtter, bliver identitetspapirer væsentlige. Sådan var det også under nazisternes herredømme. Og når identitetspapirer er helt nødvendige, får dygtige falsknere en central rolle. Det har flere film fra anden verdenskrig allerede skildret. En af dem, der kunne lave fremragende falske papirer, var Cioma Schönhaus, hvis erindringer udkom i 2004. "Pasforfalskeren" er filmatiseringen af disse erindringer. Så vidt, vi kan skønne, er filmen loyal mod bogen, som vi ikke har læst. Inden Cioma Schönhaus døde i 2015 har instruktøren talt med ham. Alle navngivne personer er virkelige. Begivenhederne er også virkelige, selvom noget af det virker ret utroligt.

Gemt i offentligheden
Cioma Schönhaus (Louis Hofmann) er en ung jøde, som bor sammen med sin jødiske ven Det Kassriel (Jonathan Berlin). Ciomas forældre og bedstemor er deporteret mod øst, og alle deres ejendele er beslaglagt af nazisterne. De to unge mænd bor i et af lejlighedens værelser i Berlin og må egentlig ikke benytte de andre rum. Enkefru Peters (Nina Gummich) er opgangens skrappe værtinde. Cioma har en uddannelse som grafiker. Når han i slutningen af 1942 er sluppet for deportation, skyldes det, at han arbejder på en våbenfabrik.

Cioma er udadtil en sorgløs, ung mand, der klarer sig igennem vanskelige situationer ved hjælp af snarrådighed, charme, frækhed og held. Han mener, man bedst kan gemme sig i fuld offentlighed. Han går uden jødestjerne. Han tager sporvognen. Han går frimodigt på restaurant med sin kæreste. Alt sammen noget, der ikke er tilladt for jøder. Han er skødesløs og glemmer eller taber sin pung og sine papirer. Hans humør og hans dumdristighed er en kontrast til alt det forfærdelige. "Du overvurderer dig selv og undervurderer farerne," siger vennen Det til ham.

Forbindelse med bekendelseskirken
En god forfalskning er et lille kunstværk, mener Cioma. Han kan tegne og vil gerne ind på Kunstakademiet. Han begynder i det små at lave forfalskninger og opdager, at han er ret god til det. Juristen Franz Kaufmann (Marc Limpach) er medarbejder ved et sogn i Berlin, som hører til bekendelseskirken (som fx Dietrich Bonhoeffer også gjorde). Kaufmann organiserer et netværk, som hjælper jøder med at flygte for nazisterne. Han får fat i Cioma og sætter ham til at forfalske identitetspapirer. På et tidspunkt bliver Cioma fyret fra fabrikken, og han flytter ind i et værelse, som Kauffmann råder over. Cioma har ikke noget imod, at hans talent bruges til at hjælpe mennesker i nød, men vi får ikke indtryk af, at han drives af idealisme. Hans motivation er de rationeringsmærker, som Kaufmann betaler med. Rationeringsmærkerne giver Cioma mulighed for at indynde sig hos en pige (Luna Wedler), der bliver hans kæreste.

Gode personskildringer
Hovedpersonerne er spændende og spilles godt. Louis Hofmann fik en Bodil for sin medvirken i den danske film Under sandet. Vi opdager efterhånden flere lag i deres personlighed. Vi får ikke ret meget indtryk af omverdenen. Et dramatisk bombardement skildres ved lyde og ved de glimt, der kommer ind gennem et vindue og ved ansigtsudtrykket hos en person, der ser ud ad vinduet. Det er ikke alt, der hænger lige godt sammen. Det virker for eksempel som om, deportationen af Ciomas familie ikke betyder noget særligt for ham - måske fordi han ikke kender til alvoren ved arbejdslejrene. "Pasforfalskeren" er først og fremmest et portræt af en ung mand, som skal navigere i vanskelige situationer. Og det er et spændende portræt. Det begrænsede persongalleri er også spændende og begivenhederne er indimellem spændende. Men man skal ikke se filmen for at blive klogere på de overordnede linjer i tiden.

Bekendelseskirken udgjorde et væsentligt, men ret overset indslag i krigen. Det havde været interessant, om vi havde fået lidt mere kendskab til den, når nu den dukker op flere gange i filmen. Men ud over det, at mange jøder blev hjulpet til flugt, giver filmen ingen informationer om bekendelseskirkens rolle.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1036
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer