DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray
SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc
THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
Carl og Ellie havde en drøm - en drøm om at rejse til Paradisfaldet i Sydamerika og være opdagelsesrejsende ligesom deres store barndomsidol Charles Muntz. Men drømmen blev aldrig til noget, mens Ellie levede, og nu er Carl en gammel, bitter mand, der helst bare vil være i fred - og i vejen! For rundt omkring hans hus er storbyen ved at opsluge hans lille oase, og det finder Carl sig ikke i. Han nægter at sælge sit og Ellies hjem til den strømlinede storentreprenør, men en dag kommer han til at slå en håndværker i hovedet med sit gangstativ, og så er der ingen vej tilbage. Samfundet kan ikke have sådan en senil mand boende, når han på den måde kan finde på at slå folk! På dagen, hvor de rare, så ligeglade mænd fra plejehjemmet kommer efter ham, har han derfor en fantastisk plan klar: Han har i nattens løb fyldt tusindvis af kulørte balloner med helium og lader dem nu komme ud i det fri og løfte hele hans hus væk fra storbyen, samfundet og alt og alle. Eller det vil sige næsten alt og alle. Den overvægtige og umiddelbart ret irriterende 8-årige spejderdreng Robert havde gemt sig på Carls veranda og banker på døren for at komme ind i sikkerhed i det flyvende hus. Og så tager historien for alvor fart.
Carl og Robert kommer af sted til Sydamerika og finder Paradisfaldet, som betød så meget for Ellie og Carl engang. Men historien bliver pludselig noget dyster, da det viser sig, at deres nye ven, fuglen Kenneth, bliver jaget af selveste Charles Muntz. Han mistede i sin tid hæder og ære, fordi det etablerede, videnskabelige selskab ikke troede, at hans skelet fra selvsamme fuglerace var ægte. Siden har han levet i den sydamerikanske jungle for at finde et levende eksemplar af den sjældne fugl. Og det er ikke lykkedes - før nu! Muntz er filmens skurk, og han skyr da heller ingen midler i sit forsøg på at vinde sin professionelle respekt tilbage. Carl og Robert kommer helt galt af sted, da de forsøger at redde Kenneth fra den onde Muntz, og her bliver filmen ganske uhyggelig set med små barneøjne. Da jeg var inde og se filmen i den lokale biograf sammen med en masse herlige børn, var der flere af dem, der begyndte at græde og ville hjem på dette tidspunkt. For Muntz lever ikke alene ude i junglen. Han har en masse hunde, som han kan tale med. De har nemlig fået et særligt halsbånd på, som oversætter fra hundesprog til menneskesprog og omvendt. Og det er nogle fæle nogen, de fleste af dem. Vores venner bliver også beskudt fra flyvemaskiner, indblandet i en drabelig fægtescene og er flere gange ved at styrte i døden fra store højder, hvilket også virker skræmmende på mindre børn.
Her adskiller "Op" sig noget fra de fleste andre animationsfilm fra samme selskab. Selvom det endnu engang er lykkedes Pixar at lave en film i absolut verdensklasse, så når den i min optik ikke op på samme høje niveau som mine hidtidige favoritter. Og det skyldes bestemt ikke den tekniske kvalitet! Nej, handlingen er bare generelt noget mørkere og sværere at forstå for mindre børn, end vi har set det tidligere. Det er rigtig godt, at der er flere lag i en film som denne, så der både er noget for små og store filmentusiaster. Men i "Op" står de mindre børn af flere gange. Fx er første del af filmen en hurtig gennemgang af Carl og Ellies møde som børn, deres opblomstrende kærlighed, bryllup og lange liv sammen, hvor glæder og sorger afløser hinanden. De kan ikke få børn (hvilket også vises på en måde, så det nok kun er de voksne, der rigtigt fanger det), og efterhånden svækkes Ellie så meget, at de også må opgive deres fælles drøm om en rejse til Sydamerika. Og så dør Ellie. Men Carl er generelt fremstillet på en måde, så han ser meget ældre ud end Ellie, og flere børn i salen undrede sig da også over, hvor hans "datter" var blevet af, da filmens handling sprang frem til nutiden og det egentlige plot. En anden delhistorie, som er vævet ind i dette, er beretningen om Muntz, der bliver smidt ud af det gode selskab. Senere dukker han op i junglen, og selvom han er fremstillet gammel, så er der et misforhold mellem hans og Carls alder, når Muntz allerede var voksen, da Carl var barn. Igen har børnene lidt svært ved at følge figurerne, hvilket er lidt ærgerligt.
Men der er også rigtig meget godt at sige om "Op"! Ellie er en fantastisk figur som barn - så ægte og uspoleret, så det er herligt at se på. Musikken passer flot til hele filmen, og som nævnt er den tekniske kvalitet helt i top. Læg fx mærke til strukturerne i tekstiler, papir osv. - fantastisk! Jeg har meget svært ved at forestille mig, at dette kan gøres meget bedre. Desuden er der leget med fokusskift, dybdeskarphed og panoreringer som i en ægte spillefilm af høj kvalitet. Herligt! Og endelig bliver der sat fokus på nogle gode værdier, som både børn og voksne har godt af at blive mindet om. Det er her, Robert for alvor kommer ind i billedet.
Drengen Robert er vildmarksspejder, og han mangler bare ét fortjenstmærke i at kunne rykke op i graderne. For at få det, skal han hjælpe en ældre på en eller anden måde. Det bringer ham først i filmen i kontakt med Carl. Efterhånden, som vi lærer Robert at kende, finder vi ud af, at han nok slet ikke har det så let. Kontakten til hans far er ikke så god, som han kunne ønske sig, og i det hele taget fornemmer vi, at Robert ikke er glad for, at hans forældre er skilt. Han savner nærhed og omsorg, og derfor knytter han sig også med det samme til gamle Carl, til fuglen Kenneth og til hunden Doggy, som han møder på sin vej. Da han på et tidspunkt fortæller Carl om sit liv sammen med sin far, når han frem til denne konklusion: "Det lyder måske kedeligt, men det er som om, at det er de kedelige ting, man husker bedst." Roberts pointe er, at det er dagligdagen sammen med forældre, familie og venner, der har betydning og ikke en masse fantastiske oplevelser. Og her kan vi vende spejlet mod Carl, som jo netop jager det ene helt store eventyr, som han og Ellie hele livet har haft som et uopnåeligt mål. Efterhånden går det op for Carl, at livet i sig selv har været et eventyr for ham. Livet sammen med hans kone Ellie i det daglige. Det handler ikke om at stræbe efter uopnåelige mål, men om at være noget for andre - og sammen med andre. Det handler om relationer. Skurken Muntz har misforstået dette helt og aldeles. Hans liv handler ikke om andet en egen ære. Han er klar til at rydde alle forhindringer af vejen, om det så skal koste andre dyrt. Alt dette går op for Carl i sidste del af filmen, og så ender det hele godt. Og har du det lige som jeg, så kan en enkelt tåre godt presse sig på, da Carl til sidst giver Robert "Ellie-mærket"!
Jeg kan sagtens anbefale "Op" til rigtig mange, for det er en på mange måder fremragende film. Men husk, at de mindste børn dels kan have svært ved at følge historien, og dels kan blive skræmt af de voldsomme episoder undervejs. For alle os, der er fyldt 7-8 år er "Op" et herligt eventyr med en god pointe!
Gemmer din stemme...
-