Mudbound

I 1940'erne køber en hvid familie en farm i USA. En kristen, sort familie har ansvaret for at dyrke farmens marker. Filmen viser, hvor himmelråbende uretfærdigt de sorte blev behandlet. Drama, 
Produktionsår: 2017
Varighed: 124 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Dee Rees,
Medvirkende: Carey Mulligan, Garrett Hedlund, Jason Clarke, Mary J. Blige,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 04.05.2018

RACISMEN KLÆBER SOM MUDDER

"Bundet af mudder" er vel den korrekte oversættelse af titlen. Det er også hele filmens budskab i kort form. De vader alle rundt i mudder. Det klæber til støvlerne - bogstaveligt og i overført betydning. Det er først og fremmest en film om racisme i USA i 1940'erne. Men det er også en film om menneskers håb om en bedre fremtid. Om deres kamp for at slippe ud af de trange forhold. Og om det håbløse i det. Med få undtagelser er det en dyster film om, hvor onde og urimelige mennesker kan være mod hinanden. Lyspunkterne ser vi, når kærligheden får magten, og når storsindet skinner igennem, hvor man ikke skulle forvente det. Et umuligt venskab bliver både et lyspunkt og årsagen til filmens uhyggeligt voldelige klimaks.

To familier
"Forresten så har jeg lige købt en farm," siger Henry McAllan (Jason Clarke) til sin hustru Laura (Carey Mulligan). Med til farmen hører en sort familie, som har ansvar for at dyrke bomuld og majs på de mudrede marker i Mississippis delta. Deres forhold er næsten som slavernes var hundrede år tidligere.

Da USA i 1941 bliver trukket ind i krigen, bliver Henrys yngre bror Jamie (Garrett Hedlund) indkaldt til militæret og sendes til Europa som pilot. Den yngste søn i den sorte familie, Ronsel (Jason Mitchel) bliver også indkaldt og sendes til Europa som befalingsmand på en pansret kampvogn. De to soldaters oplevelser under kamp og i fritiden krydsklippes med udviklingen på farmen derhjemme, så krigens symbolik udnyttes.

Flere Oscarnomineringer
Filmhåndværket er i top. Det er fortjent, at der blev givet Oscar-nomineringer både til manuskript (som er baseret på en roman), fotografering, en kvindelig birolle (Ronsels mor, spillet af Mary J. Blige) og titelsangen Mighty River. I tråd med hele filmens stemning er fotograferingen ret brun, men alligevel smuk og udtryksfuld. Lydsporet er flot med flere indslag af negrospirituals. Spændingen bygges gradvist op. Tempoet og rytmen giver tid til eftertanke, og handlingen fortælles i den naturlige rækkefølge. Det betyder, at man kommer en halv time ind i filmen, inden den for alvor tager fat, men så er man også fanget. Der kommer flere aspekter ind i handlingen, da krigen er slut, og de to soldater vender hjem.

En vigtig film
Den sorte familie er kristen. Vi følger deres trosliv både i hjemmet og i menigheden med flere bibelcitater undervejs. Den sorte kirke er kun et skelet i begyndelsen, men som filmen skrider frem, kommer der efterhånden vægge og tag. Troen skildres med indlevelse, forståelse og respekt. Dejligt.

Vi har de senere år set en del film om racismen i USA. De er i forskellig grad svære at få ud at hovedet igen. Denne går virkelig tæt på og viser, hvor meget racismen klistrer til alt, og hvor himmelråbende uretfærdigt forskelsbehandlingen er. Blandt andet derfor er det en vigtig film.

Kan ses på Netflix.

---