• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Tema

Mother and Child

En film om de menneskelige omkostninger ved bortadoption ved fødslen. Men filmen tager for mange svære emner op til at nå ordentlig i dybden med nogen af dem.

DramaFilmstriben.dkTEMA Ved livets begyndelse
Produktionsår: 2009
Varighed: 125 min.

Censur: 7 år
Instruktør: Rodrigo García,
Medvirkende: Naomi WattsAnnette BeningJimmy SmitsKerry Washington,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 09.09.2011



Filmens tema er let at finde: det drejer sig om den situation, hvor en kvinde vælger at bortadoptere sit barn umiddelbart efter fødslen. Vi følger forskellige personer, hvis veje væves ind i hinanden. Vi præsenteres derigennem for de fleste tænkelige aktører i denne problematik: vi har Karen (Annette Bening), der som 14-årig bortadopterede sit barn lige efter fødslen. Vi har Lucy (Kerry Washington), der brændende ønsker sig et barn, men ikke selv kan få et. Og vi har den tjekkede, unge advokat (Naomi Watts), der forfører sin overordnede (Samuel Jackson). Vi har en ung pige, der selv blev bortadopteret ved sin fødsel, vi møder en ung gravid, der vil bortadoptere ved fødslen, men som bestemt ikke "sælger" sit barn til hvem som helst. Ja, vi har stort set alle mulige skakbrikker i spillet om filmens tema.

Rod og rørelse
Der fremdrages mange aspekter af det svære tema. Men de rodes rimelig meget sammen, og der er ikke plads til at lade de ellers gode skuespillere udfolde nuancer. Det er nærmest som en kladde til en stil om emnet, hvor den studerende har noteret alle mulige problemstillinger ned, men endnu ikke har udvalgt dem, der skal skrives om. Og det er for mig at se filmens store svaghed: den har ikke kritisk nok udvalgt sine emner. Den vil have så mange komplekse problemstillinger med, at den ikke når at belyse et eneste af dem ordentligt! Og samtidig får den ikke for lidt på det følelsesmæssige plan. Vi præsenteres for den ene tårepersende situation efter den anden. Men i det tempo kan man ikke rigtig tage dem alvorligt, og det hele bliver lidt ligegyldigt. Filmen er nok tænkt som en rørende film – der er i hvert fald rørt meget sammen fra de teatralske krydderi-krukker. Men det smager alt for sødt og sammensat. Og det reddes bestemt ikke af en noget kunstig happy-end - eller i hvert fald delvis happy og delvis end, for trådene redes aldrig rigtigt ud, dertil er de for klistrede.

Vigtigt emne
Det er rigtig ærgerligt, for emnet er meget vigtigt. Bortadoption ved fødslen bliver kun valgt i meget vanskelige situationer – og kan nemt føre til vanskelige skæbner. Men mon ikke det alligevel nogle gange er det mindste af to onder, hvis alternativet er at slå sit barn ihjel? Og hvad kan man gøre, for at få det bedst mulige ud af en sådan situation, hvor det bortadopterede barn ganske naturligt må føle sig forkastet af sin mor? Det savner vi en rigtig god seriøs debat-film om. "Mother and Child" er det ikke. Og forresten skulle en seriøs film om emnet vel også inddrage faderen – han spiller da også en væsentlig rolle.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1036
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer