• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

Mørklægning

En dansk krimi fra anden verdenskrig om jagten på retfærdighed.

ThrillerTEMA Anden verdenskrigTEMA Danske film
Produktionsår: 1992
Varighed: 112 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Palle Kjærulff-Schmidt,
Medvirkende: Ole ErnstHenning JensenKurt RavnSusse Wold,
Stikord:
 Mord,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 16.10.2008



Det er september 1944 og danskerne har på forskellig vis tilpasset sig den tyske besættelse. Det er baggrunden for Anders Bodelsens krimi, som blev filmatiseret af DR's tv-teater-afdeling og sendt som en miniserie i to dele i 1992.

Som altid er Anders Bodelsen mand for en god historie med både spænding og moralske dilemmaer. Hvem er den mest skyldige, og i hvor høj grad man har ret til selvtægt, når myndighederne står magtesløse?

En lang række kendte navne fra dansk teater og film er med til at fortælle historien. Det gør de fint nok inden for tv-teatrets rammer. Der er en del forskel på de to afsnit. I det første sættes scenen og et væld at personer præsenteres. I andet afsnit knyttes trådene. Da det danske politi interneres, må politibetjent Nielsen (Henning Jensen) gå under jorden. Mysteriet opklares, og Bodelsens evne til at opstille bagvendte etiske dilemmaer kommer til sin ret.

"Mørklægning" kan ses for scenernes skyld. Vi får præsenteret situationen i slutningen af krigen. For nogle vil det være grund nok til at se filmen. Vi møder spændingen mellem modstandsfolk og samarbejdsfolk.  Vi møder et krimi-mysterium, og vi møder mænd, der på forskellig vis søger retfærdighed.

Filmproducenten Otto Baumann (Ole Ernst) og hans kone, Benedikte (Susse Wold), har en hemmelighed sammen, som de hverken taler med hinanden eller andre om. Benedikte er katolik. Hun går til skrifte og får der nogle kristelige ord med på vejen. Derudover rummer filmen ikke specifikke kristne temaer.  Men de etiske dilemmaer er generelle, og kan derfor også belyses bibelsk. Det handler meget om ansvar, skyld og straf. Hvem er mest skyldig i et menneskes ulykkelige død - den der kunne have forhindret det med sit eget liv som indsats, eller den, der på grund af manglende omtanke er årsag?

Tre brutale nedskydninger er baggrunden for en aldersgrænse på 15 år, men bortset fra disse scener, der ikke er skildret særlig blodigt, er der ingen voldsscener.

"Hævnen er sød", siger man. Det tror en af personerne i filmen også, men han må erkende, at det ikke er sandt.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer