• DET ANDET OFFER i biografen

  • PIGEN MED NÅLEN nu på dvd og blu-ray udoverover få biografer

  • HOUSE OF DAVID serie på Prime Video

  • GULDTRANSPORTEN på Netflix og Viaplay

  • FEM PÅSKEFILM fx RISEN

  • SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG nu på Blockbuster,dk

Tema

Min mormors millioner

Lahn Mah

Sjov og gribende drama om familiegenerationer og relationer, der betyder noget. Emner som ensomhed, alderdom, døden og penge kontra tid er alt sammen i spil.

DramaKomedieFilmstriben.dk
Produktionsår: 2024
Varighed: 125 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Pat Boonnitipat,
Medvirkende: Putthipong AssaratanakulUsha Seamkhum,
Stikord:
 Død,










Anmeldelse:

Af: Rasmus Kiilerich Breindahl - 08.04.2025



VI HAR BRUG FOR HINANDEN 

Da den unge mand kaldet M, får at vide, at hans mormor er dødeligt syg med kræft, ser han sit snit til at blive hendes yndling for på den måde at få hele arven. Han begynder at bruge al sin tid med mormoren Amah, som dog ikke er så let at indynde sig hos. Derudover får han også problemer med andre familiemedlemmer, der også godt kunne tænke sig arven.

M har dog ingen forståelse for og i første omgang heller ingen reel interesse i at forstå mormoren og hendes måde at tænke og være på, hvilket skaber mange sjove situationer. Det er en sjov film, men den er på ingen måde letbenet. Det er en film, der sætter tankerne i gang, og jeg vil tro, at alle, der har set denne film, vil overveje, om der er nogen, som jeg skal bruge mere tid med, før det er for sent?

Flot film med godt skuespil
Rent teknisk fungerer filmen rigtig godt. Filmen har et godt flow, hvor der både er tid og rum til at tænke og blive rørt, og tid til at grine med. Filmen er fyldt med flotte billeder, så man virkelig får en fornemmelse af, hvordan hverdagslivet kunne se ud i Thailand med smuk natur, trange lejligheder og travlt byliv.

Det stærkeste i filmen er de mange scener mellem M og hans mormor. Deres skuespilpræstationer er helt i top og kemien mellem dem er virkelig god. De kan drille hinanden, være hudløst ærlige og vise omsorg. De har scener sammen, hvor man sidder og skraldgriner og andre, hvor man får en klump i halsen og måske fælder en lille tåre.

Et studie i thailandsk kultur
Kultur, religion og tanker om efterlivet fylder en del i filmen. Enkelte steder er det ikke helt til at forstå, hvorfor de gør, som de gør, da det bunder i noget kulturelt eller religiøst, som er meget fjern fra dansk kultur. Det er dog ikke et problem i forhold til at se og forstå filmen. Personligt synes jeg, det er spændende på en gang at se en hyggelig og sjov film, der på samme tid giver mig et indblik ind i en helt anden verden end vestens kultur, værdier og religion.

En film til eftertanke
Selvom det er en sjov film, så er det også en film, der giver meget stof til eftertanke. Emner som ensomhed, alderdom, døden, familierelationer og penge kontra tid er alt sammen i spil. I en tid, hvor man snakker om, at der er mange ensomme, at vi har for travlt, og hvor skellet mellem generationerne bliver større og større, der har vi brug for en film som denne. En film, der viser, at man kan lære noget af hinanden og berige hinanden på tværs af generationer.

En film, der får én til at overveje om der er nogle ældre i ens liv, som man burde bruge mere tid med. For deres skyld, men faktisk også for ens egen skyld.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1062
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer