Hestehandleren Michael Kohlhaas er en gudfrygtig mand, som spilles af vores alle sammens Mads Mikkelsen. I det 16. århundrede lever han et fredfyldt liv med sin smukke kone og datter. En dag frarøves han to af sine heste, som han på retfærdigvis prøver at få tilbage. Dette lykkes ikke, og i forsøget bliver hans hustru slået ihjel. Dernæst samler han en hær og prøver på blodig vis at bekæmpe uretfærdigheden og baronen.
Man skal holde tungen lige i munden for at kunne få mest muligt ud af historien. Fortællingen foregår på fransk og er filmet i en smuk natur, hvor skuespillerne er mindst lige så smukke at se på. Der er et par blodige scener, som er barske. Musikken er mest trommer, som skaber en faretruende stemning.
Hestehandleren er en helt almindelig mand, som ønsker sig retfærdigt behandlet. Hans forespørgsel om at få sine heste tilbage i den stand, de var i 'før', er umiddelbart ikke store krav, men i det karikerede lidt primitive renæssance-drama mangler han tilsyneladende evnen til at gå på kompromis og acceptere adelens magt. Hans idealer virker for store til den verden, han lever i, og han må gennemleve personlige nederlag i retfærdighedens navn.
Den franske instruktør Arnaud des Palliéres bygger filmen op fra en historisk fortælling, nemlig romanen Michael Kohlhaas fra 1811 af tyske Henrich von Kleist. Romanen bygger på historien om Hans Kohlhase (1500-1546). Filmen var nomineret til De gyldne Palmer 2013, men som flere nok husker, var der rigelig konkurrence fra "Adele's liv" og Den store skønhed.
Kohlhaas siger: "Bibelen fortæller os, at vi skal tilgive vores fjender, men jeg beder til, at Gud aldrig vil tilgive mig." Han kæmper en vigtig menneskelig kamp med hjælp fra Gud til at balancere på retfærdighedens vej.
Filmen virker kompliceret i sin struktur, men den skal mest af alt for at ses for at høre på en fransktalende Mads Mikkelsen, der giver tid og flotte scener til at betragte ham. Hans skuespil er bemærkelsesværdigt godt, og som familieoverhoved, mand og far fremstår han stolt, retfærdig og ikke mindst lidende. Filmen har få replikker og er yderst langtrukken, men har et tema, som er gyldigt for menneskelivet, nemlig jagten på evig retfærdighed.