Meter i sekundet

Marie og Rasmus flytter fra København til Vestjylland. Det opleves som et kulturchok. En fornøjelig, finurlig film, der er fortaler for livslange kærlighedsforhold. Komedie, TEMA Danske film, 
Produktionsår: 2023
Varighed: 107 min.

Censur: 7 år
Instruktør: Hella Joof,
Roman/manuskript: Stine Pilgaard,
Medvirkende: Sofie Torp, Thomas Hwan, Bodil Jørgensen,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 21.03.2023

DANSKE KULTURFORSKELLE 

Sikke dog en fornøjelig, finurlig film – "Meter i sekundet". Filmen har absolut givet lyst til læsning af den meget anmelderroste bog, hvorfra filmen har både titel og historie.

Marie følger med sin mand, Rasmus, fra København til en vestjysk højskole. De relativt få timers rejse bliver omtrent som at rejse om på den anden side af jorden – rent mentalt. Det er på en måde København versus Jylland. Men vel at mærke i en overraskende version. For det, Maria løber ind i i Vestjylland, er ikke ensidig forventeligt jysk. I visse dele af den lille by Velling dominerer det forventeligt jyske i høj grad. I form af fåmælthed og indforståethed. Men på højskolen er der noget, der til gengæld kan minde umiskendeligt om en vis københavnerkultur, i form af alt det politisk-ideologisk korrekte - wokeisme, fri seksualitet, veganisme, énsporet klimabevidsthed m.m.

En ny hverdag i det vestjyske
Rasmus falder snart til i højskolens liv, mens det til gengæld kniber gevaldigt for Maria. Hun prøver ihærdigt at kaste sig frimodigt og ligefremt ud i relationer, både på højskolen og i det lokale, jyske liv. Men det kikser igen og igen. Det er, som om hun træder ved siden af eller træder folk over tæerne hver gang. Og følgen er, at det mere og mere knirker og knaser i hendes egen identitet. Hvem er hun egentlig selv, og hvem skal hun være – for at kunne være en del af dette nye sted? Og det fører med tiden også til, at forholdet til Rasmus begynder at knirke.

Brevkasse
Marie får undervejs et job som brevsvarer i en lokalavis, og læsernes meget ligefremme, jævne problemer bliver på den længere bane en slags vinduesåbning for hende selv. Og på samme tid giver de fiktive samtaler, hun fører med tv-journalisten Anders Agger, det, der til sidst gør det muligt for hende at blive i Vestjylland og blive i det gode forhold til Rasmus.

Hun når langsomt frem til enkle, kloge livsindsigter. Som f.eks. det forhold, at ethvert menneske har et mørkt rum, et ensomhedens rum, som ingen, ikke engang de nærmeste, kan udfylde. Og tillige den såre enkle, og vigtige sandhed, at man må lære at leve med tingene, som de er, og turde stå ved sig selv og være sig selv, midt i en måske aldeles forvirrende, omtumlet tilværelse. "Man kan få lyst til at give slip og flyve ud over markerne – men måske er du lige der, hvor du skal være" – så enkelt og víst.

Opgør med korrektheden
I min optik har historien et meget friskt opgør med det ideologisk-politisk korrekte, vores samtids ideologiske opstramninger. Mod slutningen endda leveret som en vidunderlig fortale for det livslange kærlighedsforhold kontra den almene idé om, at kærligheden naturligvis kræver, at man skifter partner flere gange undervejs. "Et livslangt forhold er det vildeste, et mirakel – at to mennesker formår at elske hinanden et helt liv," lyder det mod slutningen.

Filminstruktør Hella Joof leverer for en gangs skyld en virkelig seværdig film. Om end den efter min mening ikke er lige vellykket i alle dele – der er indimellem nogle lidt dumme bump i forløbet, så den ikke bæres af et fuldstændigt naturligt flow – så har den i sin grundlæggende meget humoristiske tone et befriende opgør med en tung livsideologisk dominans, og ligeledes ganske klog og enkel menneskelivsindsigt.

Filmen er kommet på dvd.

---